Løgkompot på rugbrød

Hele mit hjem dufter af hjemmelavet løgkompot. Og da vi nærmer os julen har jeg tilført den kompotten krydderier som kanel og allehånden, der virkelig giver den bedste duft i hele hytten. Jeg bliver straks sendt tilbage til barndommen i min mormors gamle stråtækte hus. Her blevet der hvert år til jule lavet hjemmelavet løgkompot både af rødløg som i denne opskrift, men også af almindelige hvide løg. Begge dele smager fantastisk dejligt på kødpålæg til julefrokost eller måske en påskefrokost. Det kan dog også sagtens spises til aftensmad sammen med kød og kartofler.

Læs også gerne: Basilikumpesto og Cheddar dip

Denne løgkompot har den fineste pinke farve fra de røde løg, og det er faktisk grunden til, at jeg lavede præcis denne variation. Det ser nemlig også brand godt ud, at servere på et frokost- eller aftensmads bord med sådan en flot farve. Næste gang tror jeg, at jeg endda vil tilføre et æble til kompotten. Det kan jeg nemlig forestille mig, giver en helt fantastisk smag og sødme til løgkompotten. Som i måske kan se på billederne, så blandede jeg en smule spegepølse i kompotten, og serverede en rugbrødsmad på den måde. Det smagte så godt!

Hjemmelavet løgkompot

Hvis det ikke er jul på netop det tidspunkt, hvor du vil lave denne løgkompot. Så undlader du blot kanel og allehånden, og måske udskifter brunfarin med honning eller sukker. Derudover kan du sagtens tilføre krydderrier og urter som for eksempel timian eller persille til din kompot af løg. Det giver en fantastisk smag, og er især godt når det skal bruges til aftensmad sammen med kød.

Løgkompot - hjemmelavet kompot
 
Forfatter:
 
Opskrift til et glas løgkompot
Ingredienser
  • 2 store rødløg
  • 1 spsk. olie
  • 2 spsk. brunfarin
  • 1 tsk. kanel
  • 1 tsk. allehånden
  • 1 knivspids salt
  • 1dl æbleeddikecider
Fremgangsmåde
  1. Pil skralden af løget, og skær det i halve. Snit derefter tynde skiver af løget.
  2. Steg dem bløde i en lille gryde sammen med olie.
  3. Tilsæt brunfarin, kanel, allehånden og salt.
  4. Tilsæt æblecidereddike og lad det koge op.
  5. Skru ned på lav temperatur, og lad det simre i 20-30min