Det er en stor dag i dag!

Det er præcis et år siden, at jeg lå med presseveer, epidural blokade og lammede ben. – men selvom det var en mindefyldt dag, så er dagen i dag langt større! For når jeg tænker tilbage på d. 24. maj 2015, så er det hele tåget, konfust og langt fra sammenhængende. Jeg husker ikke nogen glæde, stolthed eller kærlighed – ihvertfald ikke på den måde, som jeg føler det nu! Dagen i dag er en mærkedag, fordi det har været det mest begivenhedsrige og bedste år, jeg nogensinde har levet.

Jeg har aldrig været så stolt over mig selv, mit liv og det jeg har opnået, som jeg er i dag. Og min datter er hovedsageligt skyld i det meste. Når hun går fra stuen til køkkenet, tilbage til køkkenet og så ind i soveværelset på hendes to små buttede ben, med de store fødder, så smelter jeg indefra og ud af ren stolthed og ikke mindst kærlighed. Derfor er det også en stor dag for hendes far og jeg!

image

Opskrift på pandekager: HER

Hun sov helt til klokken 08.15. Dét i sig selv må være en bedrift! Farmand skyndte sig at hente den lille flagstang, hvor min konfirmationsdato står indgraveret i bunden, og så sang vi fødselsdagssang, kyssede og flagede til den store guldmedalje i sengen. Imens krudtuglen blev vasket og fik tøj på, lavede jeg pandekager til vores morgenmad og bananmuffins til vuggestuen.

image image

Kl. 10.00 blev hun afleveret af os begge, og vi sidder nu og studerer (og blogger) indtil mormor og lille moster Asta kommer på fødselsdagsbesøg ved 14.00-tiden. Så tager hele baduljen ned og henter guldet, og så skal der pakkes gaver op, synges fødselsdagssang og kysses endnu mere.

Det er i sandheden en dejlig dag. Min datters 1 års fødselsdag!