Vegansk simremad  Kikærtegryde
Kikærtegryde i alle mulige variationer er blevet min og min families yndlingsspise når det kommer til vegansk vintermad. Ikke fordi at denne kikærtegryde ikke kan spises når det er sommer og solen skinner, men det er bare som om, at den smager ekstra godt, når vinden rusker i vinduerne, og man har lyst til noget stærkt og krydret at varme sig på.

Man kan variere sin kikærtegryde med tonsvis af forskellige variationer. For eksempel ved at give kikærtegryden et indisk touch ved at bruge krydderier som… . I denne opskrift på hjemmelavet kikærtegryde kommer smagene hovedsageligt fra den røde karrypasta som jeg har brugt som hovedingrediens i måltidet. Hvis man kan lide retten en smule stærk, så er det blot at vælge en karrypasta, må indeholder en smule chili. Vi kan godt lide, at der er en eftersmag af noget stærk chili, men vi bruger stadig kun en smule, da vores lille datter også skal kunne spise med.

Vegansk kikærtegryde  Kikært gryde

Opskrift på vegansk kikærtegryde

Læs også gerne: Grøntsagsfad med ægLinsegryde med kartoflerAfrikansk linsegryde og Indisk karrygryde

Til kikærtegryden serverede jeg et hjemmelavet madbrød, som jeg synes arter sig gevaldig godt til sådan noget vegansk simremad. Det er bare så hyggeligt, at kunne sidde og dyppe sit brød i den sunde veganske mad, imens man er omringet af dem man holder af. Min datter elsker også, at spise sin aftensmad på denne måde. Generelt så elsker hun faktisk bare al mad, hvor der kan dyppes.

Kikærtegryde - vegansk simremad
 
Forfatter:
 
Ingredienser
Kikærtegryde til ca. 4 personer:
  • - 1 rødløg
  • - 1 spsk. olie (for eksempel kokosolie)
  • - 2 bagekartofler
  • - 10 cherrytomater
  • - 2 dl vand
  • - 1 spsk. rød karrypasta
  • - 1 dåse kikærter
  • - ½ squash
  • - 100g frisk spinat
  • - 1 dåse kokosmælk
  • - salt
Fremgangsmåde
  1. Hak rødløg og steg det i en stor gryde med olie til de bliver bløde.
  2. Skræl kartoflerne og skær dem i tern.
  3. Steg kartofler og tomater i gryden med karrypasta i et par minutter.
  4. Tilsæt vand og kikærter, og lad det koge til kartoflerne er blevet møre.
  5. Skær squash i tern og tilsæt det sammen med kokosmælk og frisk spinat.
  6. Lad det langsomt varme op, så sovsen ikke skiller
  7. Lad det simre under låg til grøntsagerne er møre
  8. Smag til med salt og evt ekstra krydderier
  9. Server med brød eller ris