Kikærtebøffer som har en masse saft og kraft, ikke bliver tørre eller kedelige, men fuldender en komplet snasket burger, er absolut en af mine yndlingsretter.

Kikærtebøf i vegetarburger  Kikærtebøffer

Kikærtebøffer med spidskommen og urter

Burger er nok en af de mest spiste retter hjemme hos os gennem tiden. Det smager hamrende godt, og så er det bare så nemt og hurtigt at kreere på en almindelig og travl hverdagsaften. Derudover kan en burger varieres på utallige måder og endda også gøres enorm sund og næringsrig trods den negative ladning, som fastfood industrien nok højst sandsynligt er skyld i. En burger kan selvfølgelig serveres på helt almindeligvis i en rigtig hjemmelavet, blød burgerboller, og med en god okse burgerbøf. Sådan én som er blandet op med løg, hvidløg, æg og salt og peber, så bøffen aldrig bliver tør og kedelig. I kan måske høre, at det med burgerbøffer går vi meget op i herhjemme, men vi synes simpelthen, at en brugerbøf som blot er lavet af hakket oksekød, ret hurtig bliver tør og kedelig.

Denne opskrift på kikærtebøffer er et fantastisk alternativ til den ovenfor omtalte oksekødsburger. Kikærtebøfferne indeholder krydderier, æg, løg, mel og så selvfølgelig kikærter. Hvorvidt man kan kalde disse bøffer vegetariske, veganske eller ingen af delene er jeg faktisk lidt i tvivl om. For æg kan vel (pr. definition) ihvertfald ikke indgå i en vegansk kost? I så fald undskylder jeg til alle veganere (og måske også vegetareres) vegne, da jeg i flere omgange i min youtube video, kalder den lækre og snaskede burger, for en vegansk burger. Ikke destomindre så smager disse kikærterbøffer helt formidabelt!

Kikærtebøffer med urter  Vegetarburger med kikærtebøffer

Opskrift på kikærtebøffer

Man kan selvfølgelig også sagtens spise hjemmelavede kikærtebøffer til langt mere end blot en burger. Kikærtebøfferne kan jo fungere som almindelige bøffer på en tallerken med dressing og tilbehør, hvilket vi også sommetider elsker at spise. Derudover kan man variere smagene i sine kikærtebøffer alt efter, hvad man godt kan lide. Jeg er enormt glad for spidskommen og cayennepeber i mine opskrifter generelt, men salt, peber, og løg er jo helt klart smagsforstærker nok. Kikærterne giver i sig selv de mest snaskede og lækreste kikærtebøffer.

Opskrifter med kikærter: Den berømte karrygrydeVegansk gryderet med kikærter og Salat med kikærter og grønkål

Kikærtebøffer med urter og spidskommen
 
Forfatter:
 
Ingredienser
Ingredienser til ca. 5 kikærtebøffer:
  • 1 dåse kikærter
  • 1 lille rødløg
  • 1 fed hvidløg
  • 1æg
  • 4-5 spsk. hvedemel
  • 1 tsk. spidskommen
  • 1½ tsk. salt
  • evt persille eller korriander
  • Olie til stegning
Fremgangsmåde
  1. Hak løg og hvidløg fint (med mindre du har en god stavblender eller foodprocessor)
  2. Bland løg, kikærter, æg, hvedemel og krydderier i en skål
  3. Blend det med en stavblender eller foodprocessor til der ikke længere ses nogle klumper
  4. Lad kikærtefarsen hvilke i køleskabet i ca. 30min
  5. Form kikærtebøfferne i hånden og steg kikærtebøfferne ved svag varme på en pande med olie. Kikærtebøffer skal have ca. 4-5min på hver side før de er gennemstegte.
  6. Server kikærtebøfferne i en burger med avokado, salsa og frisk snittet salat