Kikærtebøffer

Kikærtebøffer

Kikærtebøffer med smag af mellemøstlige krydderier og sprød stegeskorpe er skønne i burger, sandwiches eller blot som de er. Opskriften nedenfor kan bruges som grundopskrift til en hjemmelavet vegetarbøf. Hvor man ydermere kan tilsætte alverdens grøntsager og krydderier.

Inspiration til vegetar opskrifter: Vegetarburger og Kikærtegryde

Opskrift på kikærtebøffer

Kikærtebøffer

Kikærtebøffer

Print Pin
Forb. tid: 30 minutter
Tilb. tid: 15 minutter
Servings: 4 kikærtebøffer

Ingredients

  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 æg
  • 60 g hvedemel
  • 2 tsk. spidskommen
  • 2 tsk. salt
  • 2 dåser kikærter, 480g drænet vægt)
  • olie til stegning

Instructions

  • Blend løg og hvidløg fint i en minihakker eller foodprocessor og tilsæt æg og krydderier
  • Skyl kikærter grundigt og lad kikærterne dryppe af i en sigte for vand
  • Tilsæt kikærterne til farsen og blend det hele groft sammen til en ensartet masse
  • Form kikærtebøfferne i hånden og steg dem på en pande med rigeligt olie. Kikærtebøfferne skal steges i ca. 7min på hver side

Kikærtebøf

Hjemmelavet vegetarbøffer

Der er utrolig nemt at lave vegetarbøffer, og man kan bruge utrolig mange forskellige råvarer til den slags spise. I opskriften ovenfor er der benyttet kikærter, som har et højt protein indhold, og som mætter utrolig godt. Udover kikærter kan man også lave vegetarbøffer af svampe, rødbede, linser, quinoa og meget mere. Kikærtebøffer er et foretrække fordi smagen er forholdsvis mild og ikke så gennemtrængende. Derfor smager vegetarbøffer af kikærter også særligt godt i hjemmelavet burger, fordi man i sådan en ret ønsker, at retten også skal smage af grøntsager, dressing og burgerbolle.

Inspiration til vegetar opskrifter: Squashfrikadeller og Grøntsagslasagne

Ingredienser til kikærtebøf

Råvarerne til hjemmelavet kikærtebøffer kan sagtens varieres. Som stivelse kan bruges både hvedemel, rasp og havregryn, og udover løg og hvidløg kan man tilsætte grøntsager og krydderurter. Særligt rodfrugter som rødbede, kartoffel, gulerod mm., kan hakkes fint og blandes i farsen. Derudover kan man eksperimentere med krydderier som spidskommen, koriander, gurkemeje, chili, cayennepeber og meget mere, som alt sammen gør rigtig meget godt for en kikærtebøf.

Inspiration til vegetar opskrifter: Kartoffelsuppe og Risfrikadeller

Tilberedning af vegetarbøffer

Det er altid vigtigt når man rører en fars, at den får lov til at stå og hvile, inden den formes og steges på en pande. Det selvsamme gør sig gældende for både almindelig kødfars, men også for fars lavet på planter, grøntsager og bælgfrugter. Lad derfor gerne farsen hvilke i køleskabet i mindst 15min inden bøfferne tilberedes på en pande i rigeligt olie. Det vil gøre en stor forskel for konsistensen af kikærtebøfferne.

15 kommentarer til “Kikærtebøffer”

  1. Pingback: Ugens madplan uge 43 – Milles mad

  2. Hej. Når der står der skal bruges en dåse kikærter, er det så med eller uden lagen, de ligger i? Jeg brugte en mængde tørrede kikærter, der efter iblødsætning og kogning vejede cirka det samme som en drænet dåse kikærter. Det blev bare en virkelig tør fars, så måtte tilsætte noget vand (og de blev desværre stadig meget tørre til sidst). Tænker generelt et enkelt æg egentlig er det eneste væske-agtige, det lyder da tørt..? Overser jeg noget? 🙂

  3. Hej Anne
    Ærgerligt at de blev tørre. Det er der ikke meget værd ved at spise, så!
    Ja, jeg brugte kikærter fra dåse, hvor jeg så hældte lagen fra, men de er selvfølgelig stadig en del mere våde nok, ind hvis de ikke er fra dåse. Synes ihvertfald ikke, at de har været tørre, de gange jeg har lavet dem.
    Mvh Maria 🙂

    1. De smagte fint bortset af tørheden, så må prøve igen 🙂 Det var vist første gang jeg brugte tørrede kikærter, tror bare jeg bruger på dåse fremover 🙂

4.67 from 6 votes (5 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering