Min datter vågnede kl. 4.30 i morges (nat), så selvmedlidenheden er speciel stor idag. Mit hoved var tomt for en hver kognitiv tanke, da jeg tilsidst tvang mig selv ud af sengen, og samtidig mærkede, at min datters første tand, har lavet pæne aftegninger på mit brystparti, AV!

Heldigvis vågnede jeg til en total rengjort lejlighed, da min kæreste fik en af hans ugentlige rengøringsflip omkring midnat, og det pyntede selvfølgelig rigtig fint på humøret.

Mine morgener kører fuldstændig rutine mæssigt, efter baby er kommet til verden; jeg skifter ble,  tænder for elkedlen, sætter havregrød over, leger “den-der ligger-på-jorden-må-man-træde-på”, spiser havregrød, børster tænder og tand, går i bad, leger, ammer, putter til formiddagslur.

Selvom der stod kl. 04.00 på uret i stedet for 7.00, var denne morgen ingen undtagelse for sin rutinemæssighed, på nær de små overraskelser, min kæreste havde efterladt sig i hans rengøringsvanvid i nat. På elkedlen (som han ved jeg ser som det første), sad der denne fine post it:
BilledeDen skarpe læser kan se hvad kragetæerne forestiller, men jeg sørger lige for, at alle er med, og oversætter beskeden “Overnight oats til prinsessen og dronningen”.
Det var faktisk en ret lækker overraskelse, for så kunne jeg springe havregrød-lavningen over, og nå at drikke en ekstra kop kaffe istedet.

Da vi skal ud og børste tænder og tand (jeg opdagede den åbenbart ikke, da der blev skiftet ble 30min forinden), opdager jeg en anden fin post it, denne gang hængende på badeværelsesdøren. Min kæreste er ret intelligent, især når det kommer til at snøre mig rundt om hans lillefinger. Han efterlader derfor et par søde ord, og kommer først til sidst i post-it-beskeden frem til budskabet:

Billede 1

Endnu engang prøver jeg at oversætte kragetæerne: “En vaskekurv til kvinden i mit liv fordi blomster er for mainstream <3 <3 <3 <3 Sortering: farve, hvidt, baby og sort – fra bunden.

Han er nu egentlig meget sød, selvom han er udspekuleret..