Julesalat med dadler, grønkål og rødkål

Julesalat  Jule salat
En julesalat med sprøde og sæsonrige grøntsager hører sig til både til julemiddage, julefrokoster og diverse andre anledninger i alle efterår og vinter måneder. Jeg selv er ihvertfald vild med at spise denne grønkålssalat både i november og februar måned.

Video: Julesalat med rødkål

I selskab med Marlene, har jeg endnu engang kreeret en lille video med jer. Faktisk blev den filmet tilbage i december måned, men fordi jeg har været så langt ned med sygdom den seneste stykke tid, får jeg først udgivet den nu. Filmen synes jeg i den grad i skulle tag og se. Jeg elsker selv det mere visuelle billede, som levende billeder gør sig i, og det inspirerer ofte mig til, at gå endnu mere i køkkenet. Jeg håber selvfølgelig at det vil have selvsamme indvirkning på jer.

Julesalat med rødkål  Julesalat med rødkål og grønkål

Opskrift på utraditionel julesalat

Den klassiske julesalat med rødkål, appelsiner (og måske granatæble) er altså denne gang skiftet ud med en endnu bedre salat, synes jeg. Jeg selv er vild med bagt eller grillet aubergine, som jeg i dette tilfælde har brugt. Og de søde dadler stemmer fint overens med de grove kåltyper. Den hjemmelavede rødkål synes jeg dog altid er et must til juleaften.

Jeg masserer altid mit kål. Min kære familie griner altid af mig, når jeg fortæller dette, men jeg kan simpelthen ikke komme på et bedre udtryk end det. Hvis i er i tvivl, så kan i se videoen op over, hvor jeg viser netop dette. Hvis man ikke masserer sin grøn- og rødkål, så synes jeg hurtigt at salaten kan blive noget af en omgang at tygge sig igennem – faktisk nærmest umuligt. Og jeg tror også, at det netop er derfor, at så få mennesker bruger grønkål i deres julesalat. Hvilket jo er en enorm skam.

Julesalat med dadler, grønkål og rødkål
 
Forfatter:
 
Ingredienser
Julesalat til ca. 6 personer:
  • ½ aubergine
  • 2 spsk olivenolie
  • Havsalt
  • 200g grønkål
  • 2 spsk. olivenolie
  • 2 spsk. balsamico eddike
  • ½ rødløg
  • 1 tsk havsalt
  • ½ lille hovede rødkål
  • en håndfuld dadler
Fremgangsmåde
  1. Skær aubergine i skiver og steg det på en grillpande eller i ovnen med olivenolie og drysset havsalt
  2. Hæld olivenolie, balsamicoeddike og havsalt på grønkålen og masser kålen godt i gennem.
  3. Hak rødkål fint og bland det i julesalaten
  4. Hak dadler groft og pynt julesalaten med det sammen med de grillede aubergine stykker

 

Grønkål i julesalat

Grønkål kan gro i haver i det danske land, fordi de kan klare de hårde vintre, vi har herhjemme. I gamle dage brugte man mest af alt kålen som stuvning, og en fantastisk grønlangkål smager nu også skønt. Dog vil jeg i den grad opfordre folket til, at spise grønkålen i friske salater, som f.eks denne julesalat. Det smager altså virkelig skønt.

Grønkålen er den mest næringsrige kål type, og indeholder utrolig store mængder af vitaminer og mineraler. Denne kåltype kan også sagtens bruges til en smagfuld grønkålssalat.

Salaten kan serveres til mange forskellige stykker kød. Bl.a. hjemmelavet flæskesteg med sprøde svær og brun sovs.

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *