Iskaffe med nutella
Vi er netop kommet hjem til Odense, til vores eget hjem med egen seng. Så dejligt dét nu er, at være væk, endnu dejligere er det altså at være hjemme i vante omgivelser igen. Og det er vel egentlig bare ét sundhedstegn! Desværre fik vi os lidt af en overraskelse, da vi kom hjem og så køleskabet igår aftes. Déts “vakum-funktion” virker åbenbart ikke helt optimalt, så det har stået en smule åbent hele denne uge, vi har været på sjælland (i 30-graders varme). Prøv at forestil jer, hvordan fødevarerne lugtede og så ud! Vi delte os derfor hurtigt op. B tog spiloppen og puttede hende i den store dobbeltseng sammen med bamse-kaninus, og jeg vaskede køleskab, hvorefter jeg smuttede ned i den lokale Brugs og købte nye forsyninger af mælk, æg, gær og ost.

Læs også gerne: Smoothie med spinatBowl med smoothieSunde ingefærshots og Yndlings milkshake

I skrivande stund er klokken 9.00 tirsdag formiddag, og jeg har vasket tøj, bagt boller og lavet denne fantastiske nutella iskaffe, som egentlig er min kærestes påfund. De to ballademagere ligger stadig inde i sengen og putter. Tænk at min kun 14-måneder gamle “baby” kan sove så længe! Nutella iskaffen er fantastisk til en varm sommerdag som denne, hvor der trænger til lidt ekstra på “forkælelses-kontoen”. I virkeligheden kan man jo eksperimentere uendeligt med sin iskaffe, så længe “grund opskriften” er i i orden.

Jeg brugte min oprindelige opskrift på almindelig iskaffe og tilførte blot nutella:

Iskaffe med nutella
 
Forfatter:
 
Ingredienser
  • 2 tsk. instant pulver kaffe (eller et shot ekspresso)
  • ½ del kogt vand
  • mælk (gerne sødmælk)
  • isterninger
  • 1 spsk nutella
Fremgangsmåde
  1. Opsløs instant pulver kaffe og nutella med en lille smule kogt vand.
  2. Fyld glasset helt op med isterninger og hæld koldt mælk i glasset til det er helt fyldt.
  3. Rør godt rundt og placer evt en tsk nutella på toppen.
  4. Billederne af min iskaffe med nutella er taget lige inden, at jeg rørte rundt i herligheden og drak den kolde og smagfulde drik.