Ingefærshot med citron  Ingefær shot
Ingefærshot med citron er noget af det bedste ved vinter, slud og en øm hals.

Jeg er blevet ualmindelig begejstret for, at begynde min morgen med et ingefærshot med citron. Jeg synes simpelthen, at det smager virkelig godt. Det svarer næsten til at stille sig ind under den kolde bruser – man vågner virkelig op! Ingefærshots har længe været kendt. Jeg husker selv om barn, at min mormor serverede ingefærshots for os, når vi var forkølede eller havde influenza. Siden dengang har ingefæren virkelig vundet vejen frem, og supermarkeder, kiosker osv, sælger ingefærshots til absurd høje priser. Det er dog helt unødvendigt at købe sig til den lækre eliksir, da opskriften er utrolig nem og enkel. Bare læse med nedenfor, og så kan du begynde hver morgen med et ingefærshot med citron.

OBS! Det anbefales at gravide ikke indtager ingefær i store mængder. Desuden er det vigtigt at pointere, at det aldrig er blevet bevist, at ingefærshots har en gavnlig effekt på influenza eller forkølelse – men derfor kan man jo sagtens drikke dem alligevel. Denne opskrift på ingefærshots er med honning og citron og det lindrer ihvertfald på en øm hals, at drikke et ingefærshot. 🙂

Opskrift på ingefærshot med citron

Læs også gerne: Ingefærshots med æblehjemmelavet gløgg og Gulerodsjuice med ingefær

Når du har lavet dine ingefærshots, så hæld ingefærdrikken på en glasflaske og opbevar den i køleskabet i op til 14 dage, hvis den holder så længe! Man kan desuden eksperimentere ved at tilsætte æble, eller krydderurter som f.eks frisk timian, eller helt undvære citron. Jeg synes dog citronen smager utrolig godt sammen med ingefær, og samtidig tager det, sammen med honningen, den værste krads i halsen.

Ingefærshot med citron
 
Forfatter:
 
Ingredienser
  • 75g skrællet ingefær
  • 5dl vand
  • saften fra 2 citroner
  • 2 spsk honning
Fremgangsmåde
  1. Skræl ingefær, og kog det med vand i ca. 30min.
  2. Tilsæt derefter saften fra citron samt honning, og lad det køle ned i køleskabet i ca. 12 timer eller natten over.
  3. Næste dag sies eliksiren og drikkes som et enkelt shot.
  4. Hvis man er "nybegynder" inden for ingefærshots er det en god ide, at begynde med 50g ingefær - lige meget hvad, skal den dog kradse en smule i halsen.