Indisk curry  Indisk karry
Indisk curry er en smagfuld indisk ret med tryk på krydderier og varme og ikke mindst kærligheden til den rigtig gode hjemmelavet mad.

Indisk curry – til alle årstider

Selvom kalenderen ikke ligefrem skriver lune simreretter her i begyndelsen af juli måned, så var det nu altså denne ret, som jeg serverede for min familie igår. Og utrolig mange af jer derude bag skærmen, ønskede præcis samme indiske ret, da jeg postede et billede på instagram.

Godt nok er der heller ikke meget sommervejr over denne stund med regn og blæst, men jeg tror nu også, at indisk curry er en ret, der trods sin varme og krydrede smag, kan gå til aftensmaden hele året rundt. Hvis man serverer hjemmelavede naanbrød til indisk curry (eller købte naanbrød), så synes jeg allerede, at der kommer noget mere frisk og let over retten og så sammen med lime og friske krydderurter, så er det jo lige før, at man kan kalde det en sommerret.

Indisk ret  Indisk curry med kylling

Opskrift på indisk curry – også til børn

Eftersom at jeg har en lille bitte spilopmager, som faktisk slet ikke er så lille mere, så må jeg tænke en anelse over, hvordan den indiske curry skal smages til. Jeg har dog absolut ikke sparet på krydderierne, og min datter spiste med aller største velbehag. Hele to store portioner af indisk curry skulle der til, før hun var mæt og tilfreds.

Inspiration til indiske retter: Vegansk kikærtegrydeLinsegryde med kartoflerKarrygryde med sødekartoffel og De bedste kikærtebøffer

For at gøre indisk curry en anelse børnevenlig, så brugte jeg en mild karry, og tilsætte desuden kun 1/4 cayennepeber. Hvis man ønsker mere tryk på både smagen og det stærke i sin indiske mad, så er det jo bare, at tilsætte efter behov. Men en smule natural yoghurt, lime, ris og naanbrød til, så plejer det at afrunde dét stærke i retten ganske fint.

Opskrift indisk curry  Hjemmelavet indisk curry

Indisk curry - opskrift med kylling
 
Forfatter:
 
Ingredienser
Indisk curry til ca. 4 personer:
  • 450g kylling
  • 1 dl yoghurt
  • Saften fra ¼ lime
  • 1 løg
  • olie til stegning
  • 1 tsk. salt
  • 2 fed hvidløg
  • 1 tsk. ingefær
  • ¼ cayennepeber
  • 1 tsk. nelliker
  • 1 tsk. kardemomme
  • 1 tsk. spidskommen
  • 2 spsk. mild karry
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 dåse kokosmælk
  • evt maizena til jævning
  • serveres med ris eller naanbrød, korriander og lime
Fremgangsmåde
  1. Skær kylling i mundrette stykker og vend det i yoghurt, hakket hvidløg, salt og limesaft
  2. Hak løg og steg det i en gryde med olie sammen med alle krydderierne ved middel varme
  3. Tilsæt kylling med marinaden, samt hakkede tomater og lad det simre ved svag varme i ca. 20min til kyllingen er gennmkogt
  4. Hak peberfrugt i tern og tilsæt det sammen med kokosmælk.
  5. Lad langsomt retten varme op så sovsen ikke skiller
  6. Smag til med salt og evt ekstra krydderier og urter og jævn sovsen hvis den ønskes tykkere