Opskriften på hjemmelavet koldskål er sponsoreret af “mig og min mad”, SuperBrugsen

Hjemmelavet koldskål  Hjemmelavet koldskål opskrift
Koldskål, og især af den hjemmelavet slags, synes jeg virkelig hører sommeren til. Faktisk indtager jeg så store mængder af den læskende dessert hver eneste år, at det næsten er pinligt at berette om herinde. For koldskål er jo ikke blot en dessert. Det kan sagtens spises til morgenmad eller mellemmåltid f.eks. og med en omgang hjemmelavet rabarberkompot til, så er mit madglade hjerte altså helt og aldeles solgt.

Hjemmelavet koldskål i samarbejde med “Mig og min mad”

Denne opskrift på hjemmelavet koldskål, har jeg lavet i samarbejde med “Mig og min mad”. Et digitalt opskrift univers, hvor man både kan finde inspiration til nemme og inspirerende hverdagsmadlavning i tekstformat, men altså også via små fine videoer; Sådan nogle videosekvenser der er helt enkle, og fremstiller maden fuldstændig som den er. Konceptet bag “Mig og min mad” er kort sagt, at hjemmelavet mad absolut ikke behøver at tage tid og kræfter, for at være afsindigt lækkert. Lidt ligesom denne hjemmelavet koldskål, der ikke kræver meget mere end et piskeris og nogle få ingredienser.

Hvis i har lyst til at se videoen, hvor jeg på meget få minutter tryller en hjemmelavet koldskål med rabarberkompot sammen, så kan jeg på det varmeste anbefale, at se videoen på:  “Mig og min mad’s” youtubekanal. Her er det ikke kun mig, men også en masse andre dygtige madbloggere og -skribenter, der tryller i deres helt eget hjemmekøkken. Det er altså hyggen, glæden og ikke mindst den gode mad, som er i centrum!

Inspiration til desserter: Sundere bountykugler, Den bedste gulerodskage med frosting og Havregrynscookies med peanutbutter 

Hjemmelavet koldskål med kompot  Opskrift på hjemmelavet koldskål

Opskrift på hjemmelavet koldskål

Til en hjemmelavet koldskål smager rabarberkompot helt fantastisk. Den kan sagtens smages til med både sukker, vanilje eller lakridspulver, som jeg har valgt at bruge i denne opskrift. På den måde behøver man heller ikke, at toppe med de fine små kammerjunker, men blot spise koldskålen som den er – sammen med kompot. Jeg elsker nu, at tilføre både kammerjunker, rabarberkompot og friske bær. Både for det visuelle, men i særdeleshed også for smagens skyld!

Hjemmelavet koldskål med rabarberkompot
 
Forfatter:
 
Ingredienser
  • Opskrift til ca. 2-4 personer:
  • 2 æggeblommer
  • 50g sukker (evt. mere hvis du ønsker den dessert-sød)
  • 1 vaniljestang eller 1 tsk. Vanilje
  • Saften fra ½ citron
  • ½ L kærnemælk
  • ½ L tykmælk
Fremgangsmåde
  1. Skrab vaniljekornene ud af vaniljestangen
  2. Pisk æggeblommer, sukker og vanilje luftigt
  3. Tilsæt de øvrige ingredienser og rør rundt