Hjemmelavede tortilla chips

Hjemmelavede tortillachips Hjemmelavede tortilla chips
Denne opskrift på hjemmelavede tortilla chips er helt genial. De mexicanske chips er lavet uden olie, og består blot af tortilla pandekager, der varmes i ovnen til de bliver sprøde og gyldne. En perfekt lille snack som mine børn er utrolig glade for, og så kan man selvfølgelig sagtens pensle den mexicanske tortilla pandekage med olie, hvis man vil have dem gyldne og lidt mere snaskede som rigtige tortilla chips ofte er det. Versionen uden olie er dog også virkelig lækker.

Inspiration til snacks: Bagte kikærter med krydderi og Hjemmelavede, salte mandler

Hjemmebagte tortilla chips Hjemmebage tortillachips

Opskrift på tortilla chips

Tortilla chips:

Print Pin

Ingredients

  • 2 tortilla pandekager
  • flage salt
  • evt. neutral olie

Instructions

  • Pensl evt. dine tortilla madpandekager med olie (dette har jeg ikke gjort på billederne)
  • Skær tortillapandekagerne ud i små, passende trekanter
  • Bag dem i ovnen ved 180 graders varmluft i ca. 5min eller til chipsene er blevet sprøde og gyldne
  • Drys med flagesalt

Et tip til bekæmpelse af madspild

Tortilla chips Tortillachips

Det hænder så ofte, at vi har en ekstra tortilla pandekage i overskud, når vi f.eks spiser fyldte, mexicanske pandekager. Små tips til at komme madspild til gode, er jeg altid fortaler for, og hermed deler jeg en virkelig god ide. Nemlig hjemmelavede tortilla chips, som kan dyppes i hjemmelavet salsa, hummus eller guacamole. Alt sammen er afprøvet herhjemme og dermed godkendt.

De mexicanske tortilla pandekager kan også sagtens laves i en hjemmelavet udgave, selvom det selvfølgelig tager en anelse længere tid. Jeg synes dog klart, at det er “besværet” værd, for de smager hundrede gange bedre end købe versionen.

Sundere, mexicanske tortilla chips

Hvis man vil spise sine hjemmelavede tortillachips som en egentlig “dessert snack” en fredag aften, så er det klart versionen med neutral olie og måske lidt barbecue krydderiblanding, som man skal drysse sine madpandekager med, inden de bages i ovnen. Det smager helt fabelagtigt, kan jeg godt fortælle. Versionen uden olie kan jeg dog virkelig også anbefale. Jeg serverer dem ofte for børnene med flagesalt på, og så spiser de dem om eftermiddagen sammen med guacamole, som er deres favorit dyppelse. Jeg selv er vild med en krydret hummus, som også ses på billederne ovenfor.

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering