Billede 1

Der var engang, hvor dette dilemma endnu ikke havde haft sin debut på hverken en talerstol, eller i et tidsskrift. Dengang var det ikke et spørgsmål om, hvorvidt kvinden ville vælge den store karrieredrøm, eller blive hjemme sammen med børnene og kogepladerne. Dengang var deres skæbne nemlig allerede bestemt. Så måske er jeg forkælet, at stille dette dilemma op i kontrast til datidens kvinder, men ikke destomindre så føler jeg splittelsen hver eneste dag. Selvom jeg blot er på barsel, og derfor ikke kan kategoriseres som en “rigtig hjemmegående husmor”, så kan jeg ikke lade være med at føle, at mit liv står en smule på standby. Og det er på trods af, at jeg har jordens vigtigste opgave herhjemme – nemlig at passe min datter. Jeg kan få følelsen af, at jeg ikke udretter nok, og hvorvidt det egentlig er mig selv, eller samfundet der placerer de følelser hos mig, ved jeg ikke.

Jeg havde en dag barselsbesøg af nogle gode veninder, da min lille pige ikke har været mere end 2 måneder gammel, og jeg var derfor først lige kommet gennem den sværeste tid, der mest af alt handler om ren overlevelse. Her fik jeg stillet spørgsmålet “hvad får du så tiden til at gå med”? Til min kære venindes forsvar, så har hun (tydeligvis) ingen børn endnu. Ikke destomindre så rørte udtagelsen mig dybt, og jeg følte endnu engang, at jeg skulle forsvare overfor mig selv, at jeg “bare” går hjemme. Straks kommer tankerne – “du kunne studere hjemmefra, læse om aftenen, eller imens hun sover sine laaaange 45-minutterslure”. Inderst inde ved jeg dog, at det slet ikke kan lade sig gøre, med mindre at jeg vælger at gå på kompromis med noget andet.

Måske stiller vi kvinder også alt for høje krav til os selv? Vi vil agere som kvinderne gjorde for 60 år siden, der både bagte fra bunden, fødte og passede jeg ved ikke hvor mange børn, og samledes et par gange om ugen under navnet – husholdningsforeningen. Og samtidig med at vi vil leve op til den hjemmegående husmors idyl, så vil vi også uddanne os, skabe en karriere og helst være uafhængige af vores mænds financiering. Måske hænger de krav slet ikke sammen med virkeligheden, og hvad man kan nå på et enkelt kvindeliv.

Så når min barselsbobbel en dag er forbi, så vil jeg tænke på at studere og skabe karriere igen, og ikke et sekund før. I stedet vælger jeg nu, at bruge dagens 45-minutters lur på at skrive dette indlæg, malke ud til den hjemmelavede grød, som i øvrigt står og simrer, samt skrive indkøbslisten til dagens shopping i Brugsen.