Julemiddag  Gløgg
Hvert år til jul opstår der et sandt kaloriehysteri. Kulørte blade, madbøger og radio- og TV indslag kommer med mange forslag til, hvordan man kommer gennem julen uden at tage på. Mange tror, at det er julen, som er skyld i, at man tager på. Nej det er al det, som sker mellem nytår og jul som er problemet og ikke mellem jul og nytår.

Med kaloriehysteriet opstår der også et madhysteri. Alle mulige forslag til hvordan man kan ødelægge julens madglæder. Når man nu elsker den gode julemad, stemningen og hyggen, hvorfor skal man så ødelægge den? Mange spørgsmål stiller man sig selv: hvordan får jeg en fedtfattig risalamande eller andesovs, hvad skal jeg drikke i stedet for julebryg, hvad med juleknasen og skal jeg købe en and, som har været ude og motionere, så den har tabt sig?

Kaloriehysteri

Jeg er modstander af at lave fedtfattig og sukkerfattig konfekt, eller ødelægge andesovsen ved at fjerne al skyen. Jeg vil hellere nyde julemaden som den traditionelle udgave vi kender, og så tænke lidt mere over hvad jeg spiser i de rasterende 11 måneder, for det er her, det store problem er.

Julens store kalorieproblemer er åbenlyst den fede mad, den søde guf, de stærke alkoholiske drikke, hygge og inaktivitet, som medfører at vi spiser mere og forbrænder mindre.

Men når man nu alligevel gerne vil julehygge med venner og julemad til for eksempel julefrokosten, så kan jeg give et par gode råd:

Tips og gode råd til den søde juletid:

  • Tænk ikke på kalorier, når du spiser frugt og grønt, kartofler, ris og pasta og alle slags fisk. Spis bare løs.
  • Man kan spare mange kalorier ved at undlade at komme fedt på brødet og spare på fedtet, når man laver mad.
  • Skær det synlige fedt fra flæskestegen.
  • Brug ikke for meget stegesky, når du laver sovs. Brug mere bullion.
  • Spis rigeligt med rugbrød, kartofler og grøntsager til din mad.
  • Skær tykkere brødskiver
  • Fiberrige fødevarer som grahamsbrød og rugbrød mætter godt. Det fylder meget på tallerkenen og kræver et større tyggearbejde end fiberfattig mad. Fibrene fylder tillige godt i maven og giver en mere jævn blodsukkerstigning.
  • Fede mejeriprodukter og fede pålægsprodukter indeholder mange kalorier, meget fedt og især mættet fedt. Så spar lidt på fløden, mayonaisen, remoladen, og spis mindre af de fede pålægstyper som fx leverpostej, medisterpølse, sylte, spegepølse, rullepølse
  • Alkohol indeholder mange kalorier og det er kalorier som du drikker. Alkohol hæmmer fedtforbrændingen, så den fede mad endnu lettere sætter sig på sidebenene. Alkohol har også en kortvarig appetitstimulerende virkning og sænker blodsukkeret. Det betyder at du bliver mere sulten. Så nyd en kvalitets øl eller en kvalitetsvin og ikke bæl dig i billig øl og vin
  • Sunde julegodter kunne være nødder god chokolade med en høj cacao-%
  • Sukkerholdige drikke giver mange kalorier og fremmer sulten
  • Anvendelsen af krydderier stimulerer vores sanser. Duft, smag og nydelse af godt krydret mad påvirker vores mæthedsfornemmelse gennem den sanselige stimulering.
  • Mærk efter i din ”mave”. Spis roligt og smag og nyd maden. Det er mere rart at være tilpas mæt end utilpas mæt. Japanere spiser fx kun hvad der svarer til 80% mæthed. Derfor er der heller ikke ret mange overvægtige japanere.

Læs også gerne: Antiinflammatorisk kost, som også er skrevet af Preben Vestergaard

Rigtig god jul
Preben Vestergaard Hansen, Lektor i Human Ernæring