Grøntsagslasagne  Grøntsags lasagne
Grøntsagslasagne kan være mindst lige så smagfuld, cremet og god en oplevelse at spise, som en helt traditionel italiensk lasagne eller denne vildt lækre lasagne med kylling og spinat. Hemmeligheden er, at vælge de rigtige grøntsager, der ligesom hakket oksekød, kan suge væske til sig og samle din vegetarlasagne. Grøntsagslasagnen skal nemlig være cremet i konsistensen, men ikke våd. Ej heller skal din grøntsagslasagne være tør, som er nok noget nær det værste en vegetarlasagne og helt almindelig lasagne for den sags skyld, kan være.

Udover at vælge de rigtige grøntsager, der kan suge væsken til sig, så er det vigtigt at hakke grøntsagerne meget fint, så tomatsovsen bliver ensartet. Af den grund plejer jeg at rive grøntsagerne til min vegetarlasagne på et groft rivejern. Det gør som sagt, at tomatsovsen ikke blive en tyndvæske med store grøntsagsstykker, men istedet får den her cremede konsistens som vi så godt kan lide, i vores grøntsagslasagner.

Vegetarlasagne  Lasagne med grøntsager

Jeg ved ikke hvorfor, at jeg pludseligt har en sådan lyst til grøntsager i alle mulige afskygninger og variationer. Det er måske fordi, vi er midt i den tunge og fede juletid, hvor det er rart at mætte sin mave med noget mere let og også sundere mad. Her er denne opskrift på hjemmelavet grøntsagslasagne et virkelig godt valg.

En opskrift på hjemmelavet grøntsagslasagne

Læs også gerne: Kartoffel-porrer suppePasta med spinat og laksStegte ris med karryItaliensk suppeMørbrad gryde

Hvis man har en mand, kone eller børn som måske savner kødet en smule i denne grøntsagslasagne. Hvilket jeg egentlig ikke tror de vil, når først de smager på maden, så kan man jo servere for eksempel noget kylling ved siden af, og så spise grøntsagslasagnen som en slags tilbehør til kødet. Man kan også eksperimentere med grøntsager der giver en smag af umami. For eksempel giver champignoner både den her kød-agtige smag af aminosyrer (undskyld mit medicinske udtryk), men også en tekstur der minder en smule om kød. Jeg synes dog ikke, at denne vegetarlasagne eller grøntsagslasagne om man vil, mangler noget overhovedet, og jeg er hundrede procent sikker på, at når skeptikerne først smager denne opskrift på grøntsagslasagne, så vil de blive øjeblikkeligt solgt.

Grøntsagslasagne - hjemmelavet vegetarlasagne
 
Forfatter:
 
Ingredienser
  • 2 små løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 aubergine
  • 1 squash
  • 1 dåse hakkede tomater
  • en lille dåse tomatpure (ca. 70g)
  • 1 tsk. timian
  • salt og peber
  • lasagne plader
  • Bechamelsauce (følg linket og få den bedste og nemmeste bechamelsauce)
Fremgangsmåde
  1. Tænd ovnen på 180graders varmluft
  2. Hak løg og hvidløg og steg det i en stor gryde til løgene bliver bløde og glasagtige
  3. Skyld grøntsagerne og hak dem groft på et rivejern
  4. Steg alle grøntsagerne i gryden i et par minutter de bliver bløde
  5. Tilsæt hakkede tomater og tomatpure
  6. Varm det op og smag til med salt, peber, og timian
  7. Byg din grøntsagslasagne ved at smøre et lasagnefad med en smule olie, og placer dernæst et lag lasagneplader. Dernæst smøres et lag tomatsauce og så bechamelsauce.
  8. Gentag proceduren 3 gange og afslut med bechamelsauce
  9. Bag grøntsagslasagnen i ovnen ved 180graders varmluft i ca. 35-40min eller til lasagnepladerne er blevet bløde.

Jeg håber i vil kunne lige denne opskrift på hjemmelavet grøntsagslasagne.
Rigtig god dag!