Sponsoreret
Bløde og saftige boller, der både er fyldt med fuldkorn, gulerod, squash, ingefær og gurkemeje er blevet en ny favorit i mit hverdagskøkken. Bollerne kan simpelthen spises til alverdens måltider.
Grøntsagsboller i samarbejde med Finax
Der er ikke længe siden, at Finax netop lancerede deres nye grovboller. En brødblanding som er helt perfekt som den er, men som også kan bruges i utrolig mange andre sammenhænge. Spiloppen og jeg har både prøvet at bage pølsehorn, almindelige grovboller, og så disse grøntsagsboller, af netop samme brødblanding. Udover allerede nævnte, så kan man også sagtens bage pizzasnegle, fuldkornskanelsnegle eller hvad man lige har fantasien til. Det er netop dét, som er genialt ved sådan en brødblanding!
Grovbollerne fra Finax er ligesom alle deres andre produkter, dansk produceret. Det vil sige, at produktet både er dyrket, høstet og malet i Danmark, fuldstændig som dét har mit hjerte kært.
Grovboller med grøntsager fra Finax
Jeg har både lavet grovbollerne til frokost og sandwichboller til madpakken. Noget min kæreste var utrolig begejstret for. Derudover eksperimenterede jeg også med en burgerbolle i en sundere udgave. De blev faktisk mildest talt fantastiske. Både grøntsagerne, ingefæren og gurkemejen, giver ekstra smag og karakter til bollen, og gør sig perfekt med krydret kød som pulled pork. Udover pulled pork serverede jeg også en klassisk coleslaw salat og en hjemmerørt barbecue dressing til. Et perfekt aftensmad måltid, der både indeholdte hjemmebag, grøntsager og fuldkorn.
TIP: Udover grovbollerne så har Finax også utrolig mange andre gode alternativer til det nemme men gode bagværk. Særligt er jeg også vild med grødbollerne, som er noget nær de bedste hjemmebagte boller, jeg nogensinde har smagt.

- Til ca. 12 store boller:
- Finax grovbolle brødblanding
- 1 pakke Finax tørgær
- 4-4,5dl vand
- 2 store gulerødder
- ½ squash
- 1cm frisk ingefær (eller 1 tsk. Tørret)
- 1 tsk. gurkemeje
- æg til pensling
- Pyntes evt. med solsikkekerner
- Bland brødblandingen med tørgær
- Tilsæt vand (en smule mindre end der står skrevet på brødblandingen, da grøntsagerne indeholder meget væde) og ælt dejen igennem
- Riv grøntsagerne og tilsæt dem sammen med gurkemeje til bolledejen
- Ælt dejen i ca. 10min
- Lad dejen hæve lunt og tildækket i ca. 60min
- Form grovbollerne som store sandwichboller eller mindre gnaveboller
- Pensl med æg og drys med solsikkekerner
- Lad dem hæve yderligere 30min
- Bag bollerne i en ovn ved 200graders varmluft i 10-20min alt efter hvor store bollerne er formet
Inspiration til madpakke ideer: De bedste, bløde pølsehorn og Klassiske pizzasnegle med ost
3 kommentarer til “Grovboller med squash og gulerod”
Hej Maria
Skal bollerne ikke hæve? 🙂
Det skal de ihvertfald! Godt du er vågen når jeg ikke er 🙂
God dag!
Godt nok! Så vil jeg forsøge mig med dem i weekenden- de ser lækre ud! 🙂 dejlig aften til dig også! 🙂