Grønkålssalat  Grønkåls salat
En grønkålssalat med fetaost, kikærter, tomater og hvidløg, som bare er nogle af de ingredienser, som salaten indeholder, passer perfekt til den kolde årstid, hvor de friske grøntsager normalt kommer langvejsfra. Det gode ved denne grønkålssalat er, at den er bestandig, mættende og langt sundere end så mange andre salater. Denne påstand bygger jeg netop på, at grøntsagerne og grønkålen der er brugt i salaten har et højt fiber-, vitamin- og kalorie indhold i forhold til andre salater, der stort set kun består af vand. Kikærterne er mættende og har et højt protein indhold, grønkålen bidrager især med det høje fiberindhold, hvidløg er antibakterielt, og så er det aller vigtigste argument, at grønkålssalaten bare smager virkelig godt. Jeg kan derfor på det varmeste anbefalde denne grønkålssalat

Det er faktisk helt generelt utrolig ærgerligt, at kålen og herunder også grønkålen ikke længere er så populær i det danske køkken. Ærgerligt når det både er billigt, sundt og nemt at få fat på om især vinteren. Derfor vil jeg også i fremtiden, gøre alt for, at få flere salater og andet mad med kål implementeret i mit opskriftindeks her på bloggen. Og denne grønkålssalat kan passende begynde dette kål tema.

Kålsalat  Vintersalat

Vi spiser grønkålssalat som både en enkeltstående selvstændig ret, men også som tilbehør til kød og kartofler. Grønkålssalaten har en fantastisk farvekombination, og ser derfor indbydende ud på tallerknen. Hvis man har lyst, kunne man også sagtens spise sin kålsalat til frokost eller have med i madpakken. Det har jeg ihvertfald prøvet et par gange, og det gør den ikke mindre god.

Grønkålssalat til efterår og vinter

Læs også gerne: Græskar bagt i ovnenRodfrugter med timian, Grøntsagsfad – god til børn og Blomme salat

Denne opskrift på grønkålssalat er oprindelig lavet til blog.bahne.dk, hvor jeg et par gange om måneden deler nogle lækre hverdagsretter. De fine bambus skåle er ligeledes fra Bahne.

Grønkålssalat med kikærter
 
Forfatter:
 
Grønkålssalat
Ingredienser
  • - 1 rødløg
  • - 2 fedhvidløg
  • - olie eller smør til stegning
  • - 1 squash
  • - 200g cherry tomater
  • - ½ citron
  • - 1 dåse kikærter
  • - 2 håndfulde grønkål
  • - feta ost
  • - salt og peber
Fremgangsmåde
  1. Snit rødløg og hvidløg på langs og svits det i en stor pande med olie.
  2. Skær squash over på langs, og snit tynde skiver.
  3. Skær tomater i kvarte og tilsæt grøntsagerne sammen med kikærter og saften fra ½ citron til panden.
  4. Lad grøntsagerne få farve, og tilsæt fintsnittet grønkål der vendes på panden i et par minutter.
  5. Smag til med salt og evt. ekstra citron.
  6. Server salaten med feta ost drysset på toppen.