greenie  grøn smoothie
En grøn smoothie også kaldet en greenie serveret enten som en smoothiebowl, eller helt enkelt i et glas med sugerør er noget, jeg virkelig har fået øjene op efter. Og nøj hvor ser de bare også flotte ud!

Grøn smoothie også kaldet greenie

Jeg ser flere og flere mennesker bestille en grøn smoothie på juicebarer, eller benytter deres instagram feed til, at vise deres grønne grøntsager frem. I lang tid har jeg haft et mærkeligt forhold til tanken om, både at drikke spinat, avokado og ingefær. Alle sammen er ingredienser jeg utrolig godt kan lide, og også meget ofte bruger i min madlavning, men aldrig i en smoothie. Ihvertfald ikke indtil nu. De sidste par uger har jeg nemlig eksperimenteret en masse med opskriften på grøn smoothie, også kaldet greenie, og jeg begynder mere og mere at kunne lide det.

Læs også gerne: Opskrift på iskaffeYndlings myslibollerBløde hvedeboller og Boller med havregryn

Jeg vil til hver en tid vælge en helt almindelig jordbær og banan smoothie for eksempel, hvis jeg skulle vælge udelukkende ud for smag og behag, men jeg synes også at en grøn smoothie har sin ret. Den kan sagtens smage rigtig godt, hvis man glemmer forestillingen om en sød dessert, som smoothies og milkshakes ofte kan have. Derudover har jeg fundet ud af, at det er en ufattelig god måde, at få brugt resterne af de sidste grøntsager man ofte står inde med, efter gårdsdagens aftensmad. Noget jeg altid sætter pris på.

Grøn smoothiebowl  Spinatsmoothie

Opskrift på grøn smoothie

Denne her greenie smager faktisk rigtig godt. Og selvom jeg til enhver tid vil råde både venner, bekendte og mine fremtidige patienter til at spise deres grøntsager med tykkekraft, så synes jeg den grønne smoothie er kommet for at blive. Ihvertfald i mit eget køkken.

Jeg kan godt lide en grøn smoothie med ingefær, så den kradser en smule i halsen. Lidt ligesom et helt almindeligt ingefær shot også gør det. Og så elsker jeg at smage smoothien til med citron, og endda også pynte den med bær og frø, så både mine øjne bliver tilfredsstillet, men også så får jeg lidt sødme fra frugten, og flerumættede fedtsyrer fra frøene. Fuldstændig som jeg gør det med mine andre smoothiebowls lavet på bær.

Lad dog endelig dig selv eksperimentere. Måske du også vil få øjenene op for grøn smoothie eller greenie!

Grøn smoothie - den bedste greenie
 
Forfatter:
 
Ingredienser
  • ½ avokado
  • 1 køleskabskold banan
  • saften fra ¼ citron
  • 05,*0,5cm frisk ingefær
  • 1-2 håndfulde frisk spinat
  • koldt vand til rette konsistens
Fremgangsmåde
  1. Blend banan, avokado og et par spsk. vand sammen først får at lette blenderens arbejde.
  2. TIlsæt de øvrige ingredienser
  3. Tilsæt vand indtil ønsket konsistens