imageDet er ikke mere end nogle uger siden, at min verden for et øjeblik braste sammen. Set i kontrast til hele verdens grusomheder i form af krig, terror og livstruede børn, så er mit “problem” nok en bagatel i størrelsesordenen – ligegyldig! Ikke destomindre blev jeg forfærdelig ked af det, da jeg fandt et grå hår foran i mit pandehår. Det var et nyt hår, som var groet ud, efter at jeg havde mistet det halve af min manke efter min graviditet.

Jeg var tilfældigvis i selskab med min mor, da jeg opdagede, at sølvmanken var på vej frem, og hun bød mig hjertelig velkommen i klubben for gråhårede kvinder. Herefter formede hun en pincet med hendes lange fingre, og rev det hvide hår ud. Siden har jeg heldigvis ikke opdaget flere ubudne hårstrå, men min trang til at få farvet mit hår er vokset gevaldigt derefter.

Helt grundlæggende synes jeg, det er særdeles uansvarligt at få farvet hår, når man ammer. Ikke destomindre så har jeg gjort det en enkelt gang før, og overvejer meget stærkt, at få det gjort snart igen. Ja, dobbeltmoralen længe leve!

Det er ikke bare fordi, at jeg vil skjule sølvmankens fremtræden, men også fordi at jeg snart begynder en hverdag på universitetet/hospitalet igen, og ønsker at forfriske mit barsels-look en smule, ergo mit hår trænger virkelig til en kærlig omgang! Jeg kan dog ikke lade være med at mærke den dårlige samvittighed nære i det inderste af mit moderhjerte, når jeg tænker på, at jeg vil udsætte min datter for giftstoffer igennem modermælken “bare” fordi, jeg vil se pæn ud.

What to do?