Glutenfri knækbrød  glutenfri knækbrød med havreklid
Glutenfri knækbrød er mindst lige så godt som helt traditionelle knækbrød, hvor der er tilsat hvedemel. Jeg har fået flere henvendelser angående glutenfri knækbrød, og om jeg mon ikke kunne udvikle en opskrift på netop dette. Jeg har gjort et rigtig godt forsøg, og resultatet blev også yderst fint, selvom der ikke er noget hvedemel i brødet, til at binde knækbrødet sammen.

Faktisk er jeg en smule stolt over, at det faktisk lykkedes så godt som det gjorde, selvom jeg dog foretrækker denne opskrift på knækbrød, som måske også er de bedste knækbrød jeg nogensinde har bagt. Forskellen er, at denne opskrift på glutenfri knækbrød er uden almindelig hvedemel, og derfor total glutenfri. De består faktisk udelukkende af kerner, sunde fedtsyrer og havreklid, som jeg har brugt i stedet for hvedemel. Sådan kom mine glutenfrie knækbrød med havreklid til verden, og hvis i vil undgå almindelig hvedemel eller har glutenallergi, så synes jeg, at i skal prøve dem.

Glutenfri knækbrød

Jeg er faktisk helt generelt blevet utrolig glad for hjemmelavede knækbrød, og jeg spiser dem gerne som en eftermiddags snack eller om aftenen efter aftensmaden, når jeg vil have lidt lækkert, som stadig er sundt, at tygge i. Her er disse glutenfri knækbrød fantastiske til den lille sult, og ofte spiser jeg dem bart eller med brieost på. Min datter har i det seneste stykke tid, spist et stykke glutenfri knækbrød hver eneste dag, når hun har siddet bag på cyklen på vej hjem fra vuggestuen om eftermiddagen. Så de glutenfrie knækbrød er også børnegodkendte, hvis man skulle være i tvivl.

Ellers så kan i se et billede nedenfor til højre, af mine almindelig knækbrød med hvedemel, som også er hamrende sunde, velsmagende og gode at snacke om eftermiddagen.

glutenfri knækbrød med brieost  knækbrød med frø og kerner
Læs også gerne koldhævede havregrynsboller, hvis du kunne lide denne opskrift på glutenfri knækbrød!

Glutenfri knækbrød med havreklid
 
Forfatter:
 
Til to plader knækbrød:
Ingredienser
  • 200g havreklid
  • 75g hørfrø
  • 75g sesamfrø
  • 2 tsk. Salt
  • 1 tsk. Bagepulver
  • 1 æg
  • 1 dl olie
  • ½ dl vand
Fremgangsmåde
  1. Bland havreklid, hørfrø, sesamfrø, salt og bagepulver sammen i en skål.
  2. Tilsæt æg, olie og vand og rør godt rundt i dejen.
  3. Del dejen i to. Rul den ene del dej ud mellem to stykker bagepapir vha. en kagerulle. Smør evt. den ene side af bagepapiret med olie, så dejen ikke hænger fast.
  4. Placer bagepapiret med knækbrød på en bageplade, og skær forsigtigt små firkanter ud i dejen. Bag knækbrødene ved 180graders varmluft i 15-20min, eller til de er blevet let gyldne.