Gedeost med honning og timian

Gedeost med honning  Appetizer med gedeost
Gedeost med honning og frisk timian på en skive ristet baguette er en fantastisk velkomst og appetizer inden en god middag.

Gedeost som tapas eller appetizer

Første gange jeg smagte denne herlighed var hjemme hos et kært vennepar, hvor vi spiste en lækker middag i efteråret. De havde lavet flere små retter, og på den måde skabt deres helt eget tapas bord, bestående af både salater, fisk, grøntsager og så denne lille ret. Et stykke gedeost der er placeret på en skive brød sammen med honning og frisk timian. Noget der er så simpelt, men som alligevel smager så afsindig godt.

Jeg elsker ost i alle dens afskygninger, og er en af de personer, der vælger et ostebord frem for en sød dessert. Jeg synes altså virkelig, at ost smager godt. Gedeost er dog aldrig noget, som jeg har spist før. Måske fordi det ikke lyder lige så appetitligt som almindeligt ko mælks ost, hvor underligt det end lyder. For ost er vel lige godt, ligemeget hvilket dyr mælken kommer fra?

Læs også gerne: Opskrift på nachos med kyllingPaprikagryde med bacon og Hjemmelavet grøntsagslasagne

Ihvertfald er jeg glad for, at jeg nu har fået øjnene op for denne fantastiske spise. Jeg tror dog også, at retten ville være enormt god med en skive brieost eller noget i den dur. Det kan være, at det er mit næste smagsprojekt – eller jeres!

tapas med gedeost  Gedeost

Opskrift på gedeost med honning

Siden mit første møde med gedeost og honning, har jeg spist det af flere omgange. Sidst var til vores nytårsaften, hvor min kære mand havde lavet denne ret som appetizer igen, sammen med vores berømte butterdejs snegle. Sidst nævnte er noget vi altid serverer, så det er også rart at have fået en ny favorit.

Gedeost med honning og timian
 
Forfatter:
 
Ingredienser
Ca. 15 stykker gedeost med honning:
  • et daggammelt baguette
  • en tsk. honning
  • ca. 200g gedeost
  • frisk timian
Fremgangsmåde
  1. Skær brødet i skiver på skrå og rist det på en brødrister på den ene side.
  2. Smør en smule honning på den ristede side af brødet, og placer en skive gedeost på toppen
  3. Rist nu brødet på den anden side, og lad osten blive en smule varm
  4. Pynt med frisk timian

 

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *