Frygten for at miste

Der er en risiko ved at elske, og det er, at man kan miste det man elsker. Jeg har aldrig følt mig stærkere end jeg gør, nu hvor jeg er blevet mor. Jeg er en løvemor, der vogter over min datter, som var der rovdyr, der jagede i det fjerne. Men på den anden side af det stærke, det robuste, mærker jeg også en voldsom skrøbelighed, som i enkelte øjeblikke kan vælte mig fuldstændig omkuld. Tanken om at miste mit mest dyrebare, mit hjertebarn er en uudholdelig tanke, og giver mig fysisk ubehag.
Tanken får mig også til, at liste ind på hendes værelse hvor hun sover til middag. Se hendes brystkasse bevæge sig op og ned, og lytte efter hendes tunge åndedrag. Enkelte gange opfanger jeg et smil i hendes søvn, og jeg ryster på hovedet af mig selv over, at jeg kan elske noget så højt, at jeg ikke kan være foruden hende, selv når hun sover.
Frygten for at miste hende er noget, jeg skal leve med resten af livet. Det er en konsekvens af at elske.

Det er en tanke, som jeg deler med de fleste mødre, men på trods af dette, er det et tabubelagt emne, som ingen af os vil konfronteres med. Jeg selv, har berørt tanken i dette indlæg, men endnu ikke skrevet det sort på hvidt. Ordene er for skræmmede, for rædselsfulde, men jeg gør det alligevel: Tænk hvis mit barn døde. Ordene giver mig kvalme, snører sig om min hals, og river mit hjerte i stykker.

Før jeg blev mor troede jeg, at jeg var udødelig. Nu føler jeg et kæmpe ansvar i forhold til mit eget liv, og i forhold til den afhængighed som vokser imellem os. Tanken om at hun skulle miste mig, er næsten lige så uudholdelig. Godt nok vil hun have hendes elskede far. Hendes bedsteforældre. Hendes fastre, onkler, mostre osv. Men hun vil ikke have hendes mor. Og vi to, hende og jeg, er bare noget helt helt særligt. Hun er mit hjertebarn!

6 kommentarer til “Frygten for at miste”

  1. Pyha. Som du ved er jeg ikke nogens mor.. Men jeg blev rørt til tåre alligevel, da jeg læste dette indlæg.

  2. Du beskriver nøjagtigt de tanker og følelser, jeg selv oplever efter at være blevet mor. Stærk men alligevel så skrøbelig!

    1. Maria Vestergaard

      Dejligt at du deler dine tanker Carina! Det er nok noget de fleste af os mødre går rundt med.
      Noget der blev født, samtidig med at barnet blev født!

  3. Det er 100% sådan jeg har det. Nogle gange kan jeg næsten ikke være i min krop pga den kærlighed jeg har til min datter! Den er så overvældende, smuk og sindssyg skræmmende! Tro mig jeg har også de tanker, og tænker nogle gange, at jeg er en smule unormal, men det er jeg vist ikke:-) jeg er evig lykkelig for at få lov at opleve denne ubeskrivelige kærlighed!!
    Skøn blog i øvrigt❤️

    1. Maria Vestergaard

      Dejlig ikke at være ene om følelsen, og dejligt du beskriver det. Og hvor har du bare ret i, at vi er enormt heldige, at opleve den ubetingede og enorme kærlighed til vores børn. <3

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *