Hverdagen har ændret sig drastisk de sidste måneder. Jeg er gået fra, at være Karen-Malkeko, der sov alt for lidt, havde en skrigende baby i armene, og absolut ingen tid eller overskud til egne behov – til at synes det der barsel, egentlig er ret hyggeligt! Jeg får bagt en masse, går lange ture med baby i bæreselen, får ofte venner, veninder og familiemedlemmer på kaffe og kagespisning, og så bruger jeg ufattelig meget tid sammen med min skønne datter. Hvor end jeg er, er hun. Ofte med et piskeris i munden, som er langt mere populært, end det farverige og moderigtige legetøj på reolen.

I dag skete der så noget, der vælter hele vores lille bitte verden lidt på hovedet. Vi har fået en vuggestue plads! Og det var ikke bare en hvilken som helst institution, men den hyggelige vuggestue, selvejende, i centrum, med frokostordning, og tæt på vores hjem og grønne områder.

Vi er selvfølgelig ovenud lykkelige for den glade nyhed, især når vuggestue pladser ikke hænger på træerne disse dage, men jeg synes samtidig, at det hele går lidt for stærkt.

Jeg har levet over 7 måneder i komplet symbiose med mit lille vidunder, og nu skal vi “snart” separeres fra hinanden. Selvom jeg byder fremtiden med varm kaffe, studietid, og samvær med andre voksne hjertelig velkommen, så ved jeg, at det ikke bliver uden tårer, at jeg skal aflevere min datter i andres hænder.

Billede