Fastelavnsboller

“Fastelavn er mit navn, boller vil jeg have. Hvis jeg ingen boller får så laver jeg ballade” lyder den velkendte fastelavnssang. Fastelavn er i dag en hyggelig familie tradition, hvor der bages og spises fastelavnsboller og børnene klæder sig og ud rasler for slik fra dør til dør.

Fastelavnsbollen

Fastelavnsbollen er nok den en af mest kendte og bagte dessertboller vi har i Danmark. Bollen kan laves på flere forskellige måder, og de fleste har en holdning til hvilken bolle der er den “rigtige”. Nogen er mest til en gærbolle fyldt med remonce og vaniljecreme, hvor andre er mere til en wienerdejsbolle, fyldt med syltetøj og flødeskum. Her er der ingen rigtige eller forkerte, blot opskrifter på forskellige gode fastelavnsboller. Du kan prøve den helt klassiske, gammeldags fastelavnsbolle med den gode remonce – og vaniljecreme, omsluttet af en blød og luftig bolle. Du kan også prøve en fastelavnsbolle med nutella fyld, som er et sikkert hit blandt børn og voksne. I de seneste år har den svenske fastelavnsbolle, semla, også fundet vej til bagerens vindue. De svenske semlor er, ligesom de gammeldags fastelavnsboller, lavet af en gærdej, men er fyldt med en lækker mandelmasse og flødeskum.

Hvorfor fejrer vi fastelavn?

Fastelavn er en kristen tradition. Fastelavn falder altid mellem 1. februar og 7. marts på den søndag der ligger 7 uger før påskedag. Det danske ord ‘fastelavn’ stammer fra det tyske ord ‘fastelabend’ der betyder ‘fasteaften’. Oprindeligt var fastelavn indgangen til en 40 dages faste, hvor man skulle undvære kød, hvidt mel og sukker. Derfor spiste man alle de ting, man ikke måtte få under fasten. Dette er blandt andet grunden til at vi spiser fastelavnsboller, som netop består af hvidt brød og sukker.

Hvorfor klæder vi os ud?

Det var dog ikke kun med maden at folk slog sig løs inden fasten. Samfundsregler og normer blev vendt på hovedet og folk klædte sig ud for at vise at reglerne var ophævet. Mænd klædte sig ud som kvinder, og unge klædte sig ud som gamle. Derudover var der også en skik for, at mændene klædte sig ud og red fra gård til gård for at blive opvartet. I dag er det typisk børnene der klæder sig ud og går fra dør til dør og rasler for slik.