Macbook air og morgenmad
Jeg begynder dette indlæg med absolut ingen ide om, hvordan det vil udforme sig eller ende. Jeg har tonsvis af ting på hjertet. En masse der er sket i mit privatliv, mit studie og min virksomhed, man jeg kan umuligt få fattet det hele ned på skrift på en gang. Jeg prøver derfor at begynde fra en ende af. Jeg føler nemlig, at jeg skylder jer noget. Også selvom det udelukkende er, kan og skal være mig, der bestemmer bloggens indhold.

En identitetskrise som blogger

Det bunder nok i, at jeg på en eller anden måde, ved at dykke så meget ned i al det tekniske bag en blog, og ved at skrive og udvikle opskrifter, samt være i kontakt med samarbejdspartnere har glemt, at det sjove ved en blog jo også er det personlige. Jeg tænker tit, at mine opskrifter jo ikke er noget “specielt”, men at de bliver specielle, fordi jeg selv har lavet maden, jeg har selv taget billederne, og jeg fortæller om måltidet i selskab med min familie. Ellers så kunne man jo købe hvilken som helst kogebog i en boghandel, hvis det bare var gode opskrifter, man søgte.

Jeg lever nok i en konstant identitetskrise som blogger. Selvom jeg nu kan leve af at blogge, så føler jeg mig bare ufattelig grøn. Jeg ved endnu ikke helt hvem jeg er, hvordan jeg vil udforme min blog, hvad jeg vil skrive om, og hvor jeg vil ende. Også selvom jeg tilbage i december, skrev et ret målbevist og buldrende statusindlæg, og et par uger senere gjorde status over hele år 2016! Det kan måske se så organiseret, professionelt og struktureret ud på den anden side, men nogengange føler jeg virkelig, at jeg finder mig selv i et kaos af tankemylder.

Det er her, at jeg slår foden i jorden og prøver at finde fodfæste igen. Prøver at finde ind til kernen af min virksomhed. For lige nu aner jeg ikke, hvor jeg er på vej hen.

Nye målsætninger

Det kan lyde så forkælet, det jeg nu vil fortælle. For i bund og grund tror jeg også, at meget af det handler om, at jeg allerede er ved at have nået mine mål for 2017. Det er jo helt vildt fantastisk, at jeg pludselig kan ramme en omsætning, jeg før kun turde drømme om, og at jeg i næste måned højst sandsynligt vil nå mine 50.000 unikke besøgende pr. månedsbasis, som altså var målet for 2017. Og så igen.

Jeg har pludselig ikke blogget i 4 dage. Noget der for jer måske ikke lyder af meget, men som for mig føles som en evighed. Jeg ved pludselig ikke, hvor jeg er på vej hen. Hvad er mine nye mål, og hvis jeg opstiller de nye mål, så skal jeg jo arbejde endnu hårdere – igen. Er jeg klar på det? Vil jeg overhovedet det?

For mit i al den her blogsnak synes jeg pludselig at mit studie er blevet enormt spændende igen. Jeg har også lyst til at tilbringe mere tid sammen med min familie og mine veninder, og jeg har sågar et ønske om at holde en hel weekend fri.

Bloggen i fremtiden

Hvis nogle af jer har holdt ved indtil nu, i denne roede og ustrukturerede tankemylder, så er jeg nok kommet frem til, at jeg vil have det sjovt igen med at blogge. Jeg er ret sikker på, at jeg “kun” vil blogge ugens fem hverdage, og så prøve at holde weekend. Derudover vil jeg skrive flere personlige indlæg igen, eller ihvertfald lukke jer mere ind. På den måde tror jeg, at jeg kan leve i god harmoni med min virksomhed, mit moderskab, mit studie og mit parforhold i mange år fremover. Jeg skulle jo nødig blive træt af hverken det ene eller det andet..