Jeg har netop afleveret spiloppen i vuggestuen, som var noget af en kold og mørk fornøjelse. Billedet er faktisk også fra en morgen i sidste uge, hvor jeg cyklede hjem gennem Odenses gader. Det var dog en morgen spiloppen havde fået lov til at sove længe, så solen var stået op, og himlen utrolig fin blå, af en oktober himmel at være. Nu har jeg ryddet af for morgenmaden, lavet mig en varm kop kaffe, og sat mig med benene oppe i sofaeen. Egentlig burde jeg gå direkte til hjernen og alle dens kerner, baner og besynderlige kunnen, som jeg har brugt de sidste 6 uger på at studere nøje i mine medicinske bøger, men jeg laver lige en hurtig overspringshandling, og skriver dette indlæg. Jeg kan simpelthen ikke lade være!

image

Det undrer mig, at man kan spise en kiwi med skræl på. I en af vores mange togture over bæltet, så vi en lille dreng på nogenlunde samme alder som spiloppen. Hans søde mor, som i øvrigt var færing, serverede en kiwi til både ham og hende selv, som de spiste med skræl på. Det vidste jeg ikke, at man kunne.

Det undrer mig, hvordan B og jeg, kan have været så ubetænksomme og dårligt koordinerende, at bestille billetter til Anders Mattesens show ”shh”, d. 3 november, når jeg skal til eksamen dagen efter. Normalt plejer jeg at læse hvert et sekund i ugen op til mine eksaminer, så kan ikke forestille mig, at sidde på forreste række til et lattershow, og ikke bruge tiden på at studere.

Det undrer mig derfor også stadig, hvordan jeg kan være i så dårlig tid med eksamen, at jeg altid skal sidde natten inden, for at nå at læse det sidste. Hvornår lærer jeg det?

Det undrer mig, at B og jeg ikke kan blive enige om, hvorvidt vi vil flytte til Sjælland, tættere på Kbh og dermed også vores venner og familie, eller vi vil blive i Odense. Danmarks største provinsby, som jeg er faldet pladask for. Gæt selv hvad jeg er tilhænger af.

Det undrer mig i aller højeste grad, at vuggestue børn er så enormt meget syge. Næsen er nærmest kronisk stoppet, øjnene røde og nattesøvnen afbrudt af utallige host. Derudover krydser man nærmest fingre hver eneste eftermiddag, når man henter sin krudtugle i institutionen, fordi man håber på, at denne uge ikke bliver mødt af opkast, diarre og feber.

Det undrer mig hvorfor alle bloggere pludseligt bruger vendingen ”ananas i egen juice” når de laver indlæg der hovedsageligt florerer omkring egne evner og egenskaber. Det var lidt det samme, som dengang alle gik i denne (ellers fine) t-shirt fra ganni med en ananas og andre eksotiske frugter. Endnu et blogfænomen der spredte sig med lynets hast.

Det undrer mig, hvor meget jeg glædede mig til efterår, levende lys, mørke og hyggestemning, og hvor meget jeg allerede er blevet træt af det igen. Det er dog mest om morgenen når hjemmet er koldsort, koldt og livløst at det er aller hårdest at være bosættende på den nordlige del af jordkloden. Så snart man får bevæget lemmerne ud for sengen, tændt for elkedlen, lysene og de gamle radiatorer i de store stuer, så synes jeg det går meget bedre igen.