Pinke dadelkugler  Dadelkugler
Dadelkugler forklædt som de fineste små pinke snackkugler, kan få det største smil frem på mine læber. De smager fantastisk og så er de bare ufattelig flotte og indbydende at se på.

Dadelkugler – den bedste snackkugle

Jeg elsker, at forkæle mine gæster med hjemmebag og lækkerier til den søde tand. Nogle gange er det bagværk med både smør og sukker, og andre gange eksperimenterer jeg i det sundere køkken. Det var tilfældet igår, hvor jeg lavede små, lækre snackkugler af dadler, til min kærestes søster, som var på besøg. Jeg serverede en simpel brunch hvor denne opskrift på dadelkugler fungerede som en sund dessert, istedet for den klassiske kage. Derudover havde jeg lavet mine yndlings havregrynsboller, som smager fantastisk godt både til morgenmad og frokost.

Dadelkugler kan man i virkeligheden variere på uendelig mange måder, og på den måde sætte sit helt eget personlige præg. De kan være julede med kanel, og saft fra appelsin, sunde med havregryn og nødder eller farverige som disse dadelkugler, der er rullet i frysetørret hindbær. Så giv dig endelig i krig med at eksperimenter. Det kan kun blive godt!

Læs også gerne: Min yndlings kageHvid chokolademousse opskriftBlåbær smoothiebowl og De bedste gulerodsboller

IMG_4055  IMG_4052

Opskrift på dadelkugler

Denne opskrift på pinke snackkugler som jeg nu vil dele, er det man kan kalde en grundopskrift. Den er hel simpel og nem at lave, og kræver ikke indkøb i diverse specialbutikker. Ligepræcis som jeg kan lide det!

Dadelkugler - Opskrift på sunde og pinke snackkugler
 
Forfatter:
 
Ingredienser
Ingredienser til ca.12-15 dadelkugler:
  • 20 dadler
  • 1 spsk havregryn
  • 1 tsk honning
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 1 spsk vand
Pynt:
  • frystetørret hindbær
Fremgangsmåde
  1. Fjern sten fra dadlerne og skær dem i mindre stykker.
  2. Bland alle ingredienserne sammen, og hak blandningen vha. en minihakker, blender eller stavblender.
  3. Læg gerne daddelmassen på køl i ca. 30min, inden de rulles til kugler, og pyntes med frysetørret hindbær.