image

Jeg har hørt det fra flere.. men alligevel ramte det som en sten i hjertet, da min datter vendte hovedet væk, ignorerede mine smil og kærtegn, og rakte armene ud efter sin far, da jeg løftede hende op i luften. Vi havde været væk fra hinanden i præcis 19 timer, og vores gensyn blev slet ikke, som jeg havde forestillet mig, og glædet mig til. Det blev rædselsfuldt. Særdeles rædselsfulgt i en mors øjne.

Lad os begynde med fredag aften. Jeg havde de dejligste venner på besøg, da jeg i år holdte årets “mediciner-julefrokost”. Min kæreste havde foreslået, at jeg skulle have en aften med stilletter, vin og gode bekendtskaber, og imens ville han overnatte sammen med vores datter hos vores familie på Sjælland. Først afviste jeg ideen fuldstændigt. Tanken om at skulle undvære hende var forfærdelig, men som dagene gik, kunne jeg alligevel mærke min indre festabe, der trængte til en aften uden “mor-rollen” på sig.

Jeg havde en fantastisk aften! Og især inden gæsterne kom, nussede jeg rundt og lavede julemad (flæskesteg, sovs og kartofler) imens jeg drak rødvin og sang med på dårlige pop-numre. Jeg var i den stund KUN Maria.
Da gæsterne var kommet, og de første snaps var kørt indenbords, mærkede jeg de små stik i hjertet. AV hvor jeg savnede hende.

Jeg endte med ikke at tage med i byen, da de sidste gæster væltede ud af døren kl. 02. I stedet drak jeg min irish coffee færdig, malkede ud for sådan ca. 6. gang, og lagde mig ind under dynen. Jeg sov så dårligt..

Jeg vågnede med en følelse af spændning, nervøsitet og en masse savn. Kl. var 07.00, og jeg brugte de efterfølgende timer på, at gøre hytten rent. Mest af alt for at dræbe tiden.

Da de endelig kom hjem, møder jeg dem ude på gangen på vej op til vores lejlighed. Min kæreste driller mig selvfølgelig, og vil ikke række mig vores datter. Jeg bliver ild rød i hovedet, og skælder ham ud, imens jeg næsten flår hende ud af armene på ham.

Hun vender hovedet væk. Jeg snakker til hende, prøver at få øjenkontakt med hende. Jeg kilder hende, smiler til hende, og hun ignorerer mig fuldstændigt, hvorefter hun til sidst finder sin far med øjnene, og rækker hendes små buttede arme ud efter ham. AV

Jeg tog hende med indenfor, tog overtøjet af hende, og satte mig ind i soveværelset med lukket dør, hvor jeg lagde hende til brystet. Jeg fik skabt kontakten, og vi blev endelig forenet igen. Hun spiste, som havde hun aldrig spist før. Da hun var færdig, slog hun en ordentlig babybøvs, og gav mig de skønneste smil og pludren. Min pige var tilbage. Derefter faldt hun i søvn, og sov 3 timer i streg for første gang.

Puha jeg overlever ikke, når hun skal i vuggestue snart..