Clubsandwich  Hjemmelavet sandwich
Clubsandwich er jo den ideelle sandwich. Sådan en hel original én af slagsen, med blød hjemmebagt sandwichbolle, sprødt bacon, lidt grønt og så en sød og smagfuld karrydressing til. Det er jo intet mindre end perfekt!

Clubsandwich til turen ud i det blå

Den hjemmelavede, og den købte for den sags skyld, har altid været min yndlings sandwich når jeg er ude og lufte vingerne. Efter jeg er blevet mor, er det meget ofte på skovtur, zoologisk have eller blot med en medbragt frokost på legepladen i baghaven. Jeg ved ikke hvad det er, men frokost i det fri kan bare noget helt særligt. Måske er det fordi man ikke behøver at spise så pænt. Børnene kan lege under måltidet, og de voksne kan slappe af på en helt anden måde, når naturen indbyder til sjov og spas.

Læs også gerne: Grøntsags bollerPerfekte pizzasnegleOpskrift på remoulade og Den bedste æggesalat

Clubsandwich har vi ihvertfald haft med i madkurven utrolig mange gange, og man behøver jo absolut ikke at lave det hele fra bunden, som ovenstående sandwich er et eksempel på. Det er dog alligevel lidt lækkert, at kunne servere en clubsandwich der udelukkende er hjemmelavet. Noget jeg også tror alle børn (og voksne) kan lide.

Hjemmelavet clubsandwich  Karrydressing til clubsandwich

Opskrift på hjemmelavet clubsandwich

Dette blogindlæg skal egentlig betegnes som en slags guide. Der skal jo ikke de store kogeegenskaber til, at samle en sandwichbolle med pålæg, grønt og dressing, men det er måske lettere hvis man i dette samlede indlæg, kan finde opskrifterne på alle de elementer, man vil tilføre sin sandwich. Så her kommer den.

Clubsandwich med kylling, bacon og karrydressing
 
Forfatter:
 
Ingredienser
Til ca. 4 clubsandwich:
  • 4 sandwichboller
  • en lille skål sød karrydressing
  • en håndfuld spinatblade eller andet grønt salat
  • ½ rødløg
  • 8 stykker bacon
  • 200g kyllingebryst
  • evt tomat, agurker osv.
Fremgangsmåde
  1. Steg bacon sprødt på en pande eller i ovnen
  2. Drys med salt og karry på kyllingebryst fileterne, og steg kyllingen på en pande eller i ovnen, så det får en sprød overflade, uden at det bliver tørt.
  3. Skær sandwichbollen over.
  4. Smør karrydressing på begge sider.
  5. Placer spinatblade og rødløg på underbollen.
  6. Placer kylling og bacon på salaten og saml bollen