Chokolademousse  Chokolademousse med kaffe
Chokolademousse med kaffe til dessert er et fantastisk lykkeøjeblik både for børn og voksne.

Den bedste chokolademousse

Forleden dag havde vi et hold venner på besøg en ellers helt almindelig tirsdag aften, og her passede denne nemme chokolademousse med kaffe sig gevaldig godt til anledningen. Mousse er utrolig nem og lave, og skal bare have lov til, at stå i køleskabet nogle timer for at sætte sig ordentligt. Desserten passer sig derfor rigtig godt til en lidt særlig hverdags aften, hvor man f.eks har venner på besøg, eller hvis man holder en fødselsdag, hvor mange munde skal mættes. Min egen kære mor laver ofte chokolademousse af selv samme årsag – det smager utrolig godt, og så er det bare så nemt. Jeg vil derfor næsten påstå, at jeg er vokset op med chokolademoussen!

Læs også gerne: Den bedste brownie og Squashkage med frosting 

Man kan sagtens lave en helt almindelig chokolademousse kun på piskefløde og chokolade, men jeg syntes dennegang, at jeg ville eksperimentere en smule med min mousse. Jeg tilsatte derfor både kold kaffe, men også saften fra en økologisk appelsin. Hvis man vil have moussen til at smage mere af kaffe, så tilsættes der blot 1/2 dl mere kaffe, og på samme måde kan man undvære kaffen helt, og kun tilføre appelsin saft, hvor man fordobler mængden. Sidst nævnte ville jeg f.eks gøre, hvis smagsdommerne hovedsageligt bestod af børn, der ofte ikke er tilhængere af kaffe i dessert.

Opskrift på chokolademousse med kaffe

Tilsidst valgte jeg at pynte dem med friske bær, som bare gør en desserter så uimodståelig og indbydende. Et andet alternativ er, at pynte chokolade moussen med en klat flødeskum, revet appelsinskræl fra en økologisk appelsin eller fint hakket mørk chokolade. Sådan en chokolademousse kan virkelig blive flot, hvis man bare slår fantasien en smule løs.

Chokolademousse med kaffe
 
Forfatter:
 
Chokolademousse til ca. 6 personer
Ingredienser
  • 220g chokolade (50%)
  • ½ dl kold kaffe
  • saften fra en appelsin
  • 2 pasteuriserede æggeblommer
  • ½L piske fløde
  • pynt: hakket chokolade, bær, flødeskum osv
Fremgangsmåde
  1. Lav en ½ dl stærk kaffe, og lad den køle ned.
  2. Knæk chokoladen i mindre stykker. Smelt chokoladen i en skål i et vandbad.
  3. Pisk æggeblommer, kaffe og smeltet chokolade sammen i en skål.
  4. Pisk fløden til flødeskum i en seperat skål.
  5. Vend flødeskum forsigtigt i chokoladeblandingen indtil moussen er ensformig.
  6. Placer chokolademoussen med kaffe i små fine glas, isasietter eller en stor glas skål, og stil den på køl i køleskabet i mindst 4 timer.
  7. Inden servering pyntes de små serveringsglas med bær, hakket nødder, hakket chokolade, flødeskum, revet appelsin skræl eller andet pynt.