
Chokoladeboller med banan og havregryn der smager som en dessert, men spises som en eftermiddags snack eller morgenbolle er noget jeg virkelig godt kan lide. Denne opskrift på chokoladeboller med banan, har jeg oprindeligt lavet for finax.dk, men jeg kunne simpelthen ikke lade være med, også at dele indlægget på min egen blog.
Chokoladeboller midt i flytterod
Chokoladebollerne lavede jeg dagen inden, at hele vores hjem blev fyldt med flyttekasser, og familiemedlemmer, der skulle hjælpe os med at bære de proppede papkasser over til vores nye hjem. Chokoladebollerne spiste vi om formiddagen til en kop kaffe midt i flytterodet, og alle mand var vilde med den lækre chokoladebolle med banan og havregryn, som er fyldt med sødme. Min datter var som altid den største fan af mit bagværk, og hun nød også at være med til at bage dem. Chokoladebollerne er nemlig utrolig nemme at bage, og skal ikke æltes med hænderne, hvilket jeg er utrolig glad for, når jeg skal producere bagværk i hverdagen.
Læs også gerne: Gode morgenboller, Hjemmebagte gulerodsboller, Sunde boller med spinat og Hjemmebagte knækbrød med kerner
Opskrift på hjemmebagte chokoladeboller
At der er tilført banan i bolledejen til denne opskrift på chokoladeboller giver blot noget helt naturlig sødme, og så er banan bare helt generet, pragtfuld at bruge i det meste bagværk. Som for eksempel en hjemmebagt banankage med chokolade!

- 3dl lunken vand
- 25g gær
- 1 dl naturel yoghurt (eller andet surmælks produkt)
- 1 tsk. Salt
- 1 spsk. Honning
- 2 modne bananer
- 75g mørk chokolade
- 125g havregryn
- 550g hvedemel
- Opløs gær i vand og tilsæt yoghurt, salt og honning. Rør godt rundt til alt er opløst.
- Mos banan og hak chokolade. Tilsæt dét til dejen sammen med havregryn
- Tilsæt mel lidt af gangen og rør godt rundt i dejen til den er ensartet. Dejen skal være forholdsvis ”våd” i konsistensen.
- Lad dejen hæve lunt og tildækket i 1 ½ time
- Placer med to skeer bollerne på en bageplade beklædt med bagepapir.
- Bag dem i en 220 gradervarm ovn i ca. 20min.






25 kommentarer
Pernille Jensen
De er så lækre de boller. Jeg bruger vanilje skyr i og de bliver så gode og luftig
Maria Vestergaard
Hej Pernille
Hvor skønt at høre. Og hvor er det bare et godt tip med skyr i bollerne 🙂
Mvh Maria
Linn
Lækre boller, der er meget nemme at bage. Jeg brugte creme fraiche 18%, da det var det eneste surmælksprodukt, jeg lige havde – om end det ikke har bidraget til sundheden, så fungerede det helt fint i forhold til både smag og konsistens. Jeg penslede bollerne med mælk inden bagning og opnåede en fin skorpe, der ikke krummer ( jeg vil spise dem i bilen på vej hjem fra arbejde ).
I øvrigt tak for en fin blog, hvor jeg af og til henter inspiration til mad og bagværk.
Frederikke Enevoldsen
Hvor mange kalorier er der i en bolle? Forresten tak for opskriften! Super gode!
Maria Vestergaard
Det ved jeg desværre ikke 🙂
Kh Maria
Katja
Hej Maria, min kæreste kan ikke tåle surmælksprodukter, kan joghurt erstattes af frisk mælk eller andet? På forhånd tak.
Maria Vestergaard
Hej Katja
Ja. Jeg er helt sikker på, at du kan erstatte yoghurt med mælk. Måske du bare skal bruge en anelse mere mel i det tilfælde.
Kh Maria
Eva
Skal bollerne hæves en gang til på bagepladen før man smider dem i ovnen? Hvor længe?
Astrid
Kan jeg lade bollerne hæve længere tid? Altså lave dejen inden jeg tager på arbejde og bage dem i aften ?
Maria Vestergaard
Hej Astrid
Det kan du godt, men så skal du blot stille den i køleskabet, og bruge lidt mindre gær 🙂
Kh Maria
Yasemin
Skal de ikke pensles med æg eller mælk?
Maria Vestergaard
Jo det har du helt ret i vil give et rigtig flot resultat. Tror faktisk også, at det er en forglemmelse fra min side at skrive ned, da jeg altid pensler mit brød. I dette tilfælde ville jeg nok bruge vand eller mælk som du skriver.
God dag! 🙂
Debbie Schmidt
Har efterhånden bagt dem en del gange til skole/arbejde. Men kom til at tænke på om de kan fryses?
Maria Vestergaard
Det ved jeg de kan, for det har jeg selv gjort en del gange 🙂
Mathilde
Fantastisk (og meget nem) opskrift! Tusinde tak.. Det er bestemt ikke sidste gang jeg har bagt dem..
Rina
Super gode, kan klart anbefales tak for opskriften.
Maria Vestergaard
Hvor er det bare dejligt at høre 🙂
Pia Nielsen
Kan man bruge noget andet end hvedemel så de blir lidt sundere ? ?
Maria Vestergaard
Det kan du da sagtens eksperimentere med. Det lyder enormt lækkert! 🙂
Henriette
Mine blev ret “gummiagtig”? :/
Ligesom når man laver sunde kager kun af: banan, æg og havregryn.
Maria Vestergaard
Hej Henriette
Ej hvor ærgerligt altså, men tusind tak for din feedback! hmm. gummiagtig blev mine ihvertfald ikke. De var sprøde udenpå, og bløde inden i. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at der kan være forskel på ovne og hvordan de varmer. Anden forklaring har jeg desværre ikke 🙁
Rigtig god weekend! 🙂
Annemette
Ser SÅ lækre ud 😊 Spises de som “kage” eller med smør, marmelade osv på? Så jeg ved hvornår på dagen, de egner sig bedst 😃 Glæder mig til at bage disse!
Maria Vestergaard
De kan spises lidt som det hele Annemette 🙂 Jeg spiste dem som “gnave-bolle” til en kop kaffe både om formiddagen og om eftermiddagen, men min kæreste spiste dem til morgenmad med marmelade på. Jeg håber du vil kunne lide det 🙂
Lotte
De boller er vanvittigt gode! Jeg har allerede spist alt for mange 😄 tak for en lækker opskrift!
Maria Vestergaard
Hvor er jeg bare glad for at høre det! Tusind tak fordi du lige skrev denne kommentar. God dag!