Burgerboller er luftige og bløde, og danner rammerne for en god, hjemmelavet burger opskrift. Burgeren er skøn hverdagsmad, som kan spises med en masse forskelligt fyld. Denne opskrift på burgerboller sikrer, at du får de bedste burgerboller hver eneste gang, som netop hæver smagsniveauet en tak opad.

Inspiration til burger opskrifter: Briocheboller og Burgerbøf

Opskrift på burgerboller

Burgerboller

Print Pin
Forb. tid: 1 time 30 minutter
Tilb. tid: 15 minutter
Serveringer: 10 burgerboller

Ingredienser

  • 3 dl sødmælk
  • 50 g gær
  • 1 tsk. sukker
  • 100 g blødt smør
  • 1 æg
  • 50 g fuldkorns hvedemel
  • 450 g hvedemel
  • 1 æg til pensling
  • 50 g sesamfrø

Sådan gør du

  • Lun mælken til ca. 25 grader varm eller lidt koldere end fingervarm og opløs gær og sukker heri
  • Tilsæt salt, æg, blødt smør og fuldkorns hvedemel og rør godt rundt
  • Tilsæt hvedemel lidt ad gangen og ælt dejen godt igennem i ca. 10min enten i hænderne på køkkenbordet eller i en røremaskine
  • Lad dejen hæve lunt og tildækket i ca. 60min
  • Form 12 burgerboller og lad dem efterhæve under et klæde på en bageplade beklædt med bagepapir. Tryk dem en anelse flade.
  • Pensl burgerbollerne med sammenpisket æg og drys med sesamfrø
  • Bag burgerbollerne ved 180 graders varme, varmluft i ca. 15-20min

Burgerbolle

Hjemmelavet burgerboller

Hjemmelavede burgerboller smager helt fantastik, og du får aldrig lyst til at købe dem igen, efter du har prøvet disse. Bollerne kræver selvklart lidt mere tid end blot at købe dem, men de er det hele værd. Mælk og smør er de to ingredienser til disse boller, der netop gør dem så bløde og luftige. Mælken skal lunes en smule, hvori den vigtige gær opløses i sammen med sukker. Dette skaber de allerbedste betingelser for gærcellerne, der i sidste ende får burgerbollerne til at hæve. Herefter er det blot at komme salt, sukker og smør i som skal røres godt rundt. Salt er vigtigt i al slags brød. Det giver smag og fremhæver de andre nuancer i bagværket.

Inspiration til burger opskrifter: Sliders og Portobelloburger

Hvedeboller med fuldkorn

Melet skal tilsættes lidt ad gangen. På den måde bevarer man en føling med, hvor meget mel der skal i. Al mel er forskelligt, og det er derfor utrolig vigtigt at holde øje med sin bolledej undervejs i processen. Det er langt nemmere at tilsætte mere hvedemel end at tage noget fra. Derudover er der også tilsat en anelse fuldkorns hvedemel. Dette er udelukkende for at tilføre med mere smag til bolledejen. Fuldkorns mel smager ofte af mere, og giver bollerne en anelse mere tekstur. Bolledejen skal æltes virkelig grundigt igennem. Alt efter hvor ferm man er, kan det tage mellem 10-15 minutter at ælte dejen og skabe et flot glutennetværk i bagværket.

Inspiration til burger opskrifter: Vegetarburger og Hjemmelavet burger

Formning af bollerne

Efter hævningen skal bollerne formes. For at få ensartede boller kan du med fordel bruge en køkkenvægt, og veje bollerne så de har en vægt på ca. 100 g. pr. bolle. Burgerboller er kendte for deres glatte og skinnende overflade. For at opnå dette look, skal bollerne spændes op. Dette gør du ved at folde siderne ind under hinanden hele vejen rundt om bollen. Samlingen af foldningerne skal vende nedad på bagepladen. Den skinnede overflade kommer ved at pensle bollerne med et sammenpisket æg. Tilsidst skal de bare have et drys sesamfrø på toppen, og så er de klar til at blive bagt i ovnen. Tryk dem gerne flade inden de puttes i ovnen.

Inspiration til burgeropskrifter: Kyllingeburger og Mexicansk burger

Bageudstyr
  • Røremaskine er et dejligt redskab til æltningen af bollerne. Er du indehaver af sådan en, tager æltningen ca. 5-10 minutter. Dejen er klar når den slipper skålen
  • Køkkenvægt sikre at alle bollerne har den samme størrelse for et ensartet udtryk