Broccolitærte  Tærte med broccoli
Broccolitærte er en utrolig undervurderet ret og grøntsagstærte. Især denne lækre vegetariske tærte, som får en helt fantastisk smag grundet hytteost, æg og den sprøde broccoli.

Broccolitærte – en sund vegetartærte

Jeg er fortiden blevet helt vildt forelsket i den grønne blomstligende grøntsag, broccolien. Trods den til tider ret så dårlige omdømme, så synes jeg broccoli kan gøre noget helt fantastisk ved grøntsagsretter, også som det ses i denne broccolitærte. Broccoli giver tekstur, fylde, smag og struktur, og kan derfor lægge grundlag for utrolig meget god madlavning. For eksempel de lækreste og sunde broccoliboller, som jeg er begyndt at bage utrolig mange af!

Det var først efter at jeg havde bagt denne broccolitærte, at jeg kom i tanke om, hvor godt broccoli også går sammen med bacon. Madtærten blev altså vegetarisk uden jeg som sådan havde tænkte dybere over netop dette. Her synes jeg helt sikkert, at hytteosten gør en kæmpe forskel, og derfor bruger jeg faktisk altid lige netop denne ingrediens, når jeg bager både lakse- og spinat tærte, sund tomattærte og så også denne sprøde broccolitærte. Jeg er dog ikke i tvivl om, at både min mand og min kære datter, ville have elsket hvis jeg havde tilført lidt røget baconsmag til broccolitærten. Jeg synes nu ikke, at det manglede overhovedet!

Madtærte  Tærtebund

Opskrift på lækker broccolitærte

Tærtebunden jeg har brugt til denne broccolitærte er hel nem og ligetil. Jeg bruger ofte denne opskrift som grundopskrift, og så kan jeg finde på at erstatte noget hvedemel med fuldkornshvedemel ind imellem, når jeg synes vi trænger til lidt ekstra kostfibre. Denne tærtebund opskrift går du dog aldrig galt i byen med!

Læs også gerne: Paprikagryde med kyllingVegetarisk lasagnePasta med cremet laks og Grønkålssalat med feta

Broccoliotærte - sund opskrift med hytteost
 
Forfatter:
 
Ingredienser
Opskrift på en broccolitærte:
Tærtebund:
  • 125g koldt smør
  • 200g mel
  • 2 spsk. vand
  • 1 tsk. salt
Fyld:
  • 250g broccoli
  • 4 æg
  • 250g hytteost
  • 1 tsk. salt
Fremgangsmåde
  1. Skær smør i tern og smuldrer det i mel og salt.
  2. Tilsæt vand og saml dejen
  3. Tryk tærtedejen ud i en smurt tærteform eller springform (ca. 22 cm i diameter). Tærtedejen skal gå op over siderne.
  4. Stil den tildækket i køleskabet i 15-30min
  5. Prik hul tilfældige steder i dejen og forbag tærtebunden i ca. 15min ved 200graders varme
  6. Skær broccoli i mindre buketter og skyld dem evt under kogende vand, hvis du ønsker broccolien mere blød end sprød.
  7. Pisk æg, hytteost og salt sammen i en skål.
  8. Tilsæt broccoli og fordel tærtefyldet på den forbagte tærtebund.
  9. Bag din broccolitærte ved 200 graders varme i ca. 30min