Randerne er dybe, mørke og som om de er malet på huden omkring de trætte øjne. Hovedet føles tungt, benene falder sammen under kroppen, og tankerne er så flyvske, at det er umuligt at danne én eneste kognitiv tanke.

Barnet grynter, brokker sig og måske endda græder en smule. Det er træt, udmattet, og søger nærkontakt. Helst hud mod hud, men alligevel kan det ikke finde ro. Det har været sådan hele natten, og nu er det morgen, hvor en ny dag venter på dit bidrag – om du har fået sovet eller ej.

Kender du det?

Jeg har længe været meget optaget af, hvordan vi optimerer vores søvn herhjemme. Jeg har læst bøger, beretninger, og fulgt de fleste brevkasser hvor net-sundhedsplejersker deler ud af deres guldkorn, og intet har virket.

Billede

I den første tid som nybagt mor, troede jeg, at det kun var for en tid, at vi skulle lide under søvnmangel, men jeg er nu ved at forstå, at en 6 måneder gammel baby, et 3-årigt lille barn, eller en pre-teenager på 11 år, kan give dig rander under øjnene. Det er simpelthen et vilkår ved at blive forælder, – at du skal lide under søvnmangel.

Jeg er derfor også begyndt at acceptere den manglende søvn i højere grad, end at bruge unødvendig meget energi på, at løse dette mystere. Ja, jeg ammer ALT for meget om natten, og min baby burde for længst kunne mestre at “sove igennem”. Ikke desto mindre vækker hun mig hver 2. time hele natten igennem, og det ser ikke ud som om, at det ændrer sig foreløbig.

Til tider føler jeg, at vi allesammen giver søvnen al for meget opmærksomhed. Det er et kapløb, en konkurrence, og hvis man ikke når i mål hurtigt nok, så er der noget i vejen med barnet, eller måden det bliver puttet, spiser eller skider på. Det forventes, at barnet sover igennem fra 5-7 måneder, men det er i de færreste familier, at det er en realitet. Derudover er det ved at være alment kendt, at det er en kulturel, vestlig forståelse af spædbørn, at de helst skal sove mange timer i streg, også selvom det slet ikke er naturligt for barnet.

Når jeg spørger min mor, hvor mange gange hun ammede mig og min søster om natten, så svarer hun “kl. 20.00, kl. 12.00 og kl. 07.00”. Når jeg spørger min svigermor (som er fra Burundi i Afrika), svarer hun “jeg ammede mine børn når de var sultne, eller havde brug for at mærke mig”.

Jeg håber, at jeres børn vil sove trygt og godt i nat, og så håber jeg, at mit indlæg har givet stof til eftertanke..