Kulden, vinden og frosten raser udenfor, og har tvunget mig til, at putte min datter indenfor. Det er dog ikke i sengen hun ligger. Det prøvede vi igår, og det gad prinsessen ihvertfald ikke, når man er vant til, at sove lur i barnevognen. Derfor er hun puttet i sin barnevogn indenfor, imens ventilatoren på badeværelset, og emhætten i køkkenet fylder vores lejlighed med en kontinuerlig, larmende brusen. Det virker!

Det giver mig en passende anledning til, at fortælle om mit første “blogger-event”, jeg netop lige har deltaget i. Det er noget helt nyt for mig, pludselig at blive inviteret med til sådanne arrangementer, og det er med ydmyghed og røst i stemmen, at jeg møder op.

Billede
Firmaet der stod bag eventet, var duolac fra orifarm, og selve produktet var mælkesyrebakterier, som er vigtige for vores fordøjelsessystem. Normalt er jeg ikke tilhænger af kosttilskud. Jeg synes faktisk, at det er utrolig ærgerligt, at der er skabt en “sundheds-tendens”, der lyder, at vi helst skal købe os fattige i kosttilskud, i stedet for at spise naturens egne, gode og sunde råvarer. Når det så er sagt, så fangede produktet mig alligevel på et helt specifikt punkt.

Jeg har nemlig mange gange været på antibiotika-kur, senest da jeg led under brystbetændelse lige efter jeg havde født, og her blev min mave slået ud hver gang. Simpelthen fordi antibiotika ødelægger den naturlige tarmflora. Hver gang jeg har været i sådan en antibiotikakur, så har jeg i flere uger efterfølgende spist tonsvis af A38, som burde hjælpe på en ødelagt mave pga. indholdet af mælkesyrebakterier. Desværre har det aldrig rigtig haft den store effekt, men nu håber jeg, at jeg har fundet min redning ved at være blevet introduceret for duolac’s mælkesyrebakterier.

Billede 1
Derudover er jeg helt sikker på, at man kan finde duolac i min kuffert på vej til sydens sol. Hvem har ikke prøvet at bruge de første dage af ens ferie på, at ligge syg med dårlig mave? Faktisk har jeg ikke selv prøvet det (syv-ni-tretten), men jeg har dog oplevet, hvordan mine familiemedlemmer, venner, eller hvem jeg nu har rejst sammen med, har løbet frem og tilbage imellem toilettet og sengen. Næste gang jeg skal rejse, skal jeg helt sikkert forebygge sådan en sygdomstilfælde ved at spise duolac.

Produkterne er sponsoreret af Duolac fra Orifarm.