Blåbærmuffins der er søde, syrlige og smagfulde grundet friske blåbær og hvid chokolade, er lige præcis hvad jeg vil fortrylle jer med i dette indlæg. De smager helt fantastisk!
Blåbærmuffins – nemme og skønne muffins

Som flere af jer måske har set på Instagram, så har vi i dag været så heldige, at have besøg af faster Annette. Spiloppen og jeg var ellers alene hjemme, da B skulle arbejde en sidste dag, inden han også kunne gå på påskeferie. Eftersom at det både stod på pigehygge og regnvejr udenfor, så besluttede vi os derfor for at bage blåbærmuffins. Det var dog ikke en ren tilfældighed, da netop denne type muffins er faster Annettes yndlings kage.
Læs også gerne: En yndlings brownie, krydderkage med glasur, og Banankage med chokolade
Vi gik derfor i køkkenet alle tre, og imens jeg målte og vejede ingredienserne af, så hældte og rørte mine to assistenter. I kan nok forestille jer, hvor hyggelig en påske eftermiddag det var. Det største problem var blot at forklare spiloppen, at de lækre blåbærmuffins både skulle bages og afkøles en smule før, at man kan sætte tænderne i dem.

Opskrift på blåbærmuffins
Vi spiste dem med friskbrygget kaffe til de voksne, og iskold mælk til den mindste. Faktisk er opskriften den helt samme, som jeg bruger til mine skønne hindbærmuffins. Den eneste forskel er blot, at vi denne gang skiftede hindbær ud med blåbær og desuden fordoblede portionen. Især det sidste kan klart anbefales. Hvis ikke alle de lækre blåbærmuffins bliver spist i første omgang alligevel, så kan man altid fryse en portion ned, og så blot lune dem til en anden god gang. At have hjemmebagt kage ved hånden (eller fryseren) er vitterlig noget af det bedste. Ihvertfald hvis man spørger mig.


- Til ca. 10 blåbærmuffins:
- 2 æg
- 150g sukker
- 50g smør
- 175-200g hvedemel
- 2 tsk. bagepulver
- 2 tsk. vaniljesukker
- 1 dl mælk
- 50g hvid chokolade
- 100g friske blåbær (frosne kan også bruges)
- Pisk æg og sukker sammen i en skål
- Varm smør og tilsæt det sammen med hvedemel, bagepulver, vaniljesukker og mælk
- Rør til dejen bliver en ensformig masse uden klumper
- Hak hvid chokolade og tilsæt chokolade sammen med blålær til muffinsdejen
- Fordel dejen i muffins forme (gerne silikone)
- Bag dem i en forvarmet ovn, 190 graders varmluft i ca. 20min






36 kommentarer
Kagen
Tager du blåbær i efter du har fyldt formene med dej? Alle mine blåbær ligger i bunden.
Maria Vestergaard
Hej 🙂
Ja put dem endelig i toppen af dine muffins til sidst, hvis du ønsker dem øverst.
Mvh Maria Vestergaard
Linea
Elsker disse muffins!! Perfekt balance mellem sødme fra chokoladen og syrligheden fra bærrene.
Har afprøvet samme opskrift med rabarber – det kan bestemt også anbefales!!
Maria Vestergaard
Kære Linea
Dejligt at opskriften kan bruges. Det lyder utrolig lækkert med rabarber. Det må jeg prøve en dag 🙂
Johanne
Jeg har nogle små muffinformer, kan jeg godt bruge dem, eller dur det ikke?
Maria Vestergaard
Hej Johanne
Det synes jeg da klart, at du skal prøve 🙂
Kamille
De ser søreme lækre ud! Tror du, at man kunne bruge rørsukker i stedet for almindelig sukker, og ville du i så fald bruge samme mængde?
Kh Kamille
Maria Vestergaard
Hej Kamille
Det tror jeg bestemt at man kan. Jeg ville også bruge samme mængde 🙂
Kh
Anni Fladmose
Jeg brugte rapsolie i stedet for smør pga allergi i familien. De blev super gode
Mona Larsen
Har lige sat en omgang af dine lækre muffins over… Det er nok 10 gang og jeg går aldrig tilbage til andre opskrifter.. De er så luftige og lækre, og den perfekte balance mellem sød hvid chokolade og syrlige blåbær.. Mums, tak for den.
Maria Vestergaard
Jubii hvor er det dejligt at høre! 🙂
Dorte
Sønnike bestilte blåbærmuffins til uddeling i skolen. Disse var stor succes. Og nemme at bage og fryse ned til dagen…
Maria Vestergaard
Hej Dorte
Dejligt at de smagte godt 🙂
Anni Fladmose
Kan jeg bruge olie i stedet for smør i disse blåbærmuffins?
Mvh
Anni
Alma Christensen
Kan de fryses?
Maria Vestergaard
Hej Alma
Det kan de 🙂
Louise
Skal der mindre mængde til hvis det er frost blåbær man bruger :-)?
Maria Vestergaard
Jeg ville bruge den samme mængde 🙂
Kh Maria
Camilla
Er de fryseegnet? 🙂
Maria Vestergaard
Det kan de sagtens 🙂
Kh Maria
Solvej
Hej
Skal smørret smeltes, eller bare blødgøres?
Maria Vestergaard
Begge dele kan gå an 🙂
Betina
Rigtig lækker opskrift! Mine kollegaer blev glade og opskriften var nem nok til at min lille datter på 2,4 år kunne hjælpe lidt til – altså lige indtil hun opdagede hvor godt hvid chokolade smager.
Maria Vestergaard
Hvor er det altså bare dejligt at høre! Tusind tak fordi du tog dig tid til, at skrive det herinde!
Kh Maria
Samdra
Tror du man kunne bruge kærnemælk ?
Maria Vestergaard
Det har jeg desværre ikke prøvet, og har faktisk heller ikke prøvet, at bruge kærnemælk i andet bagværk før (andet end vafler). 🙂
Louise
Kan man mon lave dem uden den hvide chokolade? 🙂 selvom det lyder rigtig lækkert, men så skal jeg ned og handle med en pyller lille dreng, det vil jeg helst slippe for 🙂
Maria Vestergaard
Du kan sagtens undvære chokoladen 🙂
Louise
Kan man mon bruge skumfiduser i små tern istedet? ☺️
Christina
Kan man bage dem en dag i forvejen? eller er de bedst samme dag?
Merete
Helst samme dag og god dag til dig
Maria Vestergaard
Alt bagværk tror jeg, er bedst på dagen, men du kan dog sagtens bage dem dagen før alligevel. Hvis du ønsker at lune dem inden servering, så bliver de utrolig lækre efter et par sekunder i mikrobølgeovnen 🙂
Rikke Simonsen
Åhhh, dem må jeg snart lave! Tak for opskrift 😀 <3
Maria Vestergaard
Skønt at høre. Dejlig påske til dig og dine! 🙂
Maria Vestergaard
Hej Anni
Det tror jeg godt, at man kan 🙂
Maria Vestergaard
Hej Anni
Hvor dejligt at høre 🙂