Det hele er bare SÅ meget anderledes denne gang. Anden gang. Barnets køn, eller rettere sagt “Blop’s” køn er pludselig så ubetydeligt, at jeg kun tænker på dét, når andre folk spørger mig om det. Og det gør de, altså spørger. Faktisk bliver vi spurgt om lige præcis dét hver eneste gang, at min graviditet kommer bare en lille smule på tale. Hvilket jeg også sagtens kan forstå, for det er da virkelig også spændende og jeg spørger da også alle andre gravide om netop dette – bare ikke mig selv!

En dreng, pige eller blot et barn?

Men denne gang har vi det begge helt anderledes. Både mig og B. Jeg forstår nu, at det er et spirrende individ, der sparker rundt inden i mig, og ikke en Alien som jeg lige så godt kunne tro, dengang jeg ventede spiloppen, min første fødte. Dengang havde jeg virkelig brug for, at få kønnet af vide, så jeg bare kunne forestille, forberede og planlægge mine følelser blot en lille smule på den nye moderrolle.

Nu ved jeg, at de i det første lange stykke tid, er total “køns-løse” – ihvertfald i deres adfærd, og at kønnet først rigtig kommer til udtryk, når de små puds bliver langt større. Når jeg forestiller mig Blop, så er det også et kønsløst barn, hvor mærkelig det end lyder. Jeg forestiller mig amning, putning, søvnløse nætter og de aller første smil, kravletag og pludre ord fra en baby, jeg absolut ikke kan sætte køn på.

Måske gør det dét også nemmere, at jeg er en af de kvinder der absolut ikke bygger redde under min graviditet. Interessen er der simpelthen ikke, og den var der heller ikke dengang med spiloppen selvom jeg vidste, at hun blev en pige. Så bekymringerne om, hvilken farve tøj, sengelinned eller puslepude vi skal købe til vores kommende barn, kender jeg simpelthen ikke til. Til gengæld har jeg allerede (ned til mindste detalje) lagt planer for, hvad fryseren skal fyldes op med af hverdagsretter, kage, brød og boller så jeg er mest muligt forberedt, hvis Blop skulle blive en skrigeunge ligesom spiloppen. Man ved jo aldrig, men vi krydser fingre. Det er nok egentlig dét, jeg er mest spændt på, at finde ud af – om det bliver endnu et kolikbarn!