Bananvafler  Vafler med banan
Sunde bananvafler toppet med frisk frugt, bær og hakket mørk chokolade og nok noget nær min yndlings morgenmad, der også kan fungere som dessert på samme tid. Vi spiser nemlig meget tit disse vafler med banan til søndags brunch, men også når vi alle har lyst til en smule lækkert at spise til dessert i weekenderne. Derudover er det jo rart at vide, at vaflerne faktisk tilnærmelsesvis er sunde og også glutenfri, hvis man ikke kan tåle almindeligt mel.

Sunde bananvafler

Jeg vågnede som den allerførste her til morgen. Det er faktisk noget af en bedrift, for min lille krudtugle har nu ageret vækkeur i hendes snart et års levetid. Jeg havde derfor alverdens tid til at lave en sund og velsmagende søndags morgenmad til os alle tre, og det var hvad jeg gjorde!

I denne opskrift på bananvafler er der boghvedemel i vaffeldejen. Noget man sagtens kan erstatte med almindeligt mel, og det bliver den ikke mere usund af. Boghvedemel er blot uden proteinet gluten, og da jeg ville prøve at eksperimentere med glutenfri opskrifter (såvel som vegetariske, veganske og laktosefri), så blev det dette valg. Jeg spiser selv en masse gluten, og har absolut ikke i sinde at stoppe med det, men måske der sidder nogle derude med allergi over for netop dette, og så er der her en opskrift uden gluten til jer på de her lækre bananvafler.

Opskrift på sunde bananvafler

Læs også gerne: Opskrift på hjemmelavet brownieOpskrift på æbletærte og Tykke blåbærpandekager

Bananvafler - sund opskrift på vafler
 
Forfatter:
 
Ingredienser
  • 2 modne bananer
  • 2 æg
  • 50g boghvedemel
  • evt smør eller kokosolie til stegning
Fremgangsmåde
  1. Tænd vaffeljernet.
  2. Mos banan med en gaffel i en skål, og tilsæt æg der derefter piskes sammen med bananen.
  3. Rør blandingen med mel og steg vaflerne i et varmt vaffeljern.
  4. Spis dem med frisk frugt, hakket mørk chokolade, skyr eller hvad du kan lide.