Bagte rødbeder med feta og persille er en skøn efterårsret, hvor man får spist den eller lidt mærkelige rodfrugt, rødbeden.
Bagte rødbeder i ovnen
Efteråret og dens smagfulde rodfrugter er dejlig nordisk spise, og her må rødbeden ikke blive glemt. Bagte rødbeder i ovnen med ost, olie og urter gør sig utrolig godt som sund, nærende og velsmagende mad. Derudover er rødbede og andre rodfrugter langt mere mættende (og næringsrige) end lette sommersalater.
Det største problem er helt klart hvor meget denne rodfrugt farver. Jeg allierer mig derfor altid med et par enegangs handsker og et forklæde, når jeg går i gang med, at tilberede rødbedesalaten. Det er nemlig stort set umuligt at få af tøjet, men det skal selvfølgelig ikke afskrække noget fra, at spise bagte rødbeder.
Læs også gerne: Smagfuld grønkålssalat, Vinter kålsalat, Bagte gulerødder, Bagt rodfrugtsalat
Opskrift på bagte rødbeder
Som barn havde jeg som så mange andre, et anstrengt forhold til rødbeden, på nær når den var syltet og blev spist på slagterens varme leverpostej, men i denne ret synes jeg virkelig, at rodfrugten kommer til sin ret. Bagte rødbeder kan også varieres med f.eks grønkål eller andre mere specialiserede oste. Og så kan man selvfølgelig lave en stor blanding af rodfrugter hvor f.eks gulerødder og kartofler indgår. En opskrift på lækre bagte rodfrugter, går man nemlig aldrig galt i byen med. Vi spiser ofte rodfrugter, og især denne rødbedesalat til frikadeller, kylling eller hvide fisk.

- 600-700g rødbede
- 2-3 spsk. olivenolie
- salt og peber
- evt. 1 spsk. æbleeddike
- 75g feta ost
- en håndfuld persille
- Skræl rødbederne og skær dem i stave.
- Vend dem i olie, salt og peber og bag dem i et ildfast fad eller på en bradepande beklædt med bagepapir i ovnen i ca. 25-3omin ved 200 graders varmluft.
- Lad rødbederne afkøle en smule inden de vendes i æbleeddike, fetaost og grofthakket persille.