Bagte æbler  Bagte æbler med marcipan
Bagte æbler med en masse kanel, mandelflager, smør og en klat cremefraise er virkelig en sand vinder i mit madglade dessert hjerte.

Bagte æbler fra min mormors have

I weekenden kom min kære mor forbi med en stor kurv lækre, røde Ingrid Marie æbler fra min mormors have. Jeg har som helt lille altid lært rigdommen i at spise danske råvarer, og jeg kunne derfor aldrig drømme om, at købe et udenlandsk æble. De har ikke nær så meget sødme, og så ved jeg, hvor meget de er sprøjtet, for at kunne holde til rejsen gennem Europa.

De mange smukke æbler tænkte jeg faktisk over i nogle dage, før jeg besluttede mig for, hvad jeg ville kreere ud af dem. Min mormors berømte æbletærte, var en af forslagene, men jeg synes nu også, at denne dessert med bagte æbler, sidder lige i øjet. Det gode er nemlig, at selvom desserten er sød, så er den langt fra så fyldt med kalorier som f.eks almindeligt kage. Derudover kan man vælge at servere skyr eller et andet magert mejeriprodukt til sine bagte æbler, hvis man vil føre sundhedsstilen helt ud. Man kan også sagtens tilsætte ekstra smør, og toppe med frisk pisket flødeskum. Valget er dit!

Læs også gerne: Den lækreste brownieChokolademousse opskriftDe bedste dadelkugler og Sund kokoskonfekt

Opskrift på bagte æbler

Denne opskrift på bagte æbler er uhyre nem, og jeg laver den ofte når jeg skal have gæster til eftermiddagskaffen. Her har jeg nemlig aldrig særlig meget tid til, at gøre det helt store ud af det søde, og så tyer jeg ofte til bagte æbler med marcipan. Det er bare en sikker vinder hele året rundt.

Bagte æbler med marcipan og kanel
 
Forfatter:
 
Ingredienser
  • 4 æbler (evt. Ingrid Marie æbler)
  • 100g tempereret marcipan
  • 30g blødt smør
  • 20g flydende smør
  • 1 tsk rørsukker
  • 2 tsk kanel
  • 20g mandler
  • bag 20min ved 180grader
Fremgangsmåde
  1. Skyld æblerne grundigt, halver dem, og udhul dem en smule så alt kernehuset er væk. (Jeg brugte både en urtekniv og en ske).
  2. Pensl æblerne med smør, som du har varmet, så det er flydende. Bland derefter tempereret marcipan, rørsukker, kanel og blødt smør sammen (jeg brugte en gaffel til at mose det sammen).
  3. Placer til sidst en skefuld marcipanfyld i de halverede æbler, og pynt med groft hakkede mandler.
  4. Bag de marcipanfyldte æbler i ca 20min ved 180graders varme.
  5. For at sikre dig, at æblerne er færdige, kan du stikke en gaffel i dem. Æblerne skal være møre, og marcipanfyldet skal være blevet gyldent. Velbekomme!