Bagtkartoffel  bagt kartoffel
Bagt kartoffel er simpelthen noget af det nemmeste at lave, da det bare skal stå og hygge i ovnen, uden at man behøver at være over maden. Fyldet der skal i denne opskrift på bagt kartoffel er ligeledes utrolig nemt, og så kan man selvfølgelig variere det på alle mulige tænkelige måder.

Læs også gerne andre mexicanske opskrifter, hvis du ligesom os herhjemme, er vild med den type mad: QuesadillasNachos med kylling og En mexicansk hofret 

Bagt kartoffel

Det kan godt være, at denne ret på bagt kartoffel med mexicansk fyld, aldrig nogensinde har set skyggen af mexico, og måske ville en mexicaner endda vende øjne af mig, hvis jeg fortalte, at jeg har brugt ordet mexicansk i min titel. Ikke destomindre så er det, hvad jeg har valgt at kalde denne ret, som er inspireret af alle de ingredienser og råvarer, vi for tiden, elsker at spise herhjemme. Retten med bagt kartoffel er sund, nærende og særdeles mættende, så det er bare om, at skrive ingredienslisten på indkøbssedlen og få serveret retten for familien.

Bagt kartoffel med mexicansk fyld
 
Forfatter:
 
Ingredienser
  • 8 små bage kartofler
  • 400g kyllingekød i strimler
  • ½ pose mexicansk krydderiblanding
  • 1 dåse tomatpure
  • 1 avokado
  • 3 forårsløg
  • en håndfuld cherrytomater
  • mozzeralla/cheddar ost
  • salt og peber
  • olie/smør til stegning
Fremgangsmåde
  1. Tænd ovnen på 220 graders varme
  2. Vask bage kartoflerne grundigt, og skær et dybt kryds i dem. Gnid dem ind i en smule salt og bag kartoflerne i ca. 70min i et ovnfast fad
  3. Steg kylling i en pande med olie til det er gennemstegt (men lad den endelig ikke stege for længe, så det bliver tørt). - Tilsæt tomatpure, krydderiblanding og evt en smule salt til kyllingen.
  4. Hak forårsløg og tomater i skiver
  5. Tag panden af plusset og vend grøntsagerne i kyllingen
  6. Stik en gaffel i kartoflerne for at mærke, om de er bagt færdige.
  7. Tag kartoflerne ud af ovnen, uden at slukke for ovnen. Tag et klæde i hænderne, og pres omkring den varme kartoffel til den åbnes.
  8. Placer fyldet i den bagte kartoffel. Det må gerne vælte ud af kartoflen.
  9. Drys med ost og bag dem i yderligere 5-10min
  10. Skær avokado i tern og drys over fadet, lige inden det serveres.