Bagt havregrød med varme krydderier og syrlige bær er simpelthen en herlig morgenmad. Et måltid der næsten smager af kage, selvom det blot er bagt grød med en anelse flydende honning. Det er uden tvivl en af de bedste måder at begynde en morgen på. Om det så er hverdag eller weekend.

Inspiration til grød opskrifter: Chiagrød og Havregrød

Opskrift på bagt havregrød

Bagt grød

Print Pin
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 30 minutter
Serveringer: 2 personer

Ingredienser

  • 1 æg
  • 2 dl mælk (gerne sødmælk)
  • 100 g havregryn
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. vanilje
  • 1/2 tsk. stødt ingefær
  • 1 tsk. stødt kanel
  • 1 knivspids salt
  • 75 g bær (frosne eller friske)
  • 2 spsk. flydende honning
  • 2 tsk. kokosolie
  • 30 g nødder (f.eks. hasselnødder og mandler)

Sådan gør du

  • Pisk æg og mælk godt sammen
  • Bland i en skål for sig de tørre ingredienser
  • Bland de tørre ingredienser med æggemassen
  • Skær evt. bær i kvarte hvis de er store og tilsæt bærerne til grøden
  • Hak nødder groft og tilsæt nødderne sammen med kokosolie til grøden
  • Vend det hele godt sammen og hæld det i et lille ildfast fad, tærteform eller springform og bag grøden i ovnen ved 180 graders varme i ca. 30min eller til grøden er fast og kage-agtig i konsistensen

Bagt havregrød

Ovnbagt havregrød

Bagt grød kan varieres på præcis lige så mange måder som almindelig havregrød, og derfor er den umulig at blive træt af. Jeg kan allerbedst lide bagt havregrød med bær i, da det giver en rigtig god konsistens og syrlighed til grøden. Af bær kan man både bruge hindbær, blåbær og brombær, som jeg har benyttet mig af i denne opskrift. Derudover kan forskellige slags nødder også give en skøn tekstur til den bagte grød. Sidst men ikke mindst, skal man endelig ikke holde sig tilbage med at eksperimentere med alverdens gode krydderier. Jeg er særlig glad for kombinationen af de “varme” krydderier som kanel, kardemomme, ingefær, nelliker, vanilje mm. Man skal blot tænke på, at hvis krydderierne kan komme i sødt bagværk, så kan det i den grad også blive tilsat til en bagt grød.

Inspiration til morgenmads opskrifter: Risengrød og Overnight oats

Tip og tricks til grød bagt i ovnen:

  • Grønsager som gulerod og squash kan rives groft og tilsættes til grøden. Det giver en skøn og cremet konsistens og smager lidt ala en gulerodskage eller squashkage.
  • Kokosolie kan erstattes af smør
  • Chokolade, nødder, frugter, espressoshot mm. er alle ingredienser og råvarer man kan eksperimentere med til opskriften på bagt grød.
  • Udover havregrød kan også boghvedekerner, quinoakerner og andet i den dur bruges i selve grøden i stedet for havre. Sidst nævnte synes jeg dog udentvivl smager allerbedst.

Inspiration til grød opskrifter: Quinoagrød og Mandelgrød

Kan bagt grød fryses?

Der er ingen tvivl om, at grøden kan både opbevares i køleskabet samt fryses ned. Jeg laver ofte en stor portion, da særligt mine børn, er vilde med ovnbagt grød. De kan holde grøden med fingrene modsat den almindelige havregrød, og det er derfor også perfekt mad til mindre børn, også.