Bagt havregrød  Bagt grød
Bagt havregrød i ovnen fyldt med bær og nødder, er virkelig en dejlig måde, at begynde sin dag og morgen på.

Bagt havregrød eller blot bagt grød!

Bagt grød kan varieres på præcis lige så mange uanede måder som almindelig grød, og derfor er den umulig at blive træt af. Jeg kan allerbedst lide bagt havregrød med bær i, da det giver en rigtig god konsistens til grøden, og gør, at den langt fra bliver tør og kedelig.

For jer der endnu ikke har smagt en bagt havregrød, så kan jeg fortælle, at det smager lidt af en mellemting mellem grød og kage. Ja, du hørte faktisk rigtigt, sådan smager bagt grød. Specielt fordi denne bagte havregrød er med kanel, lidt ingefær, blåbær og en smule sirup, som virkelig bare spiller godt sammen. Havregrøden og dens lidt krydrede smag, passer derfor også perfekt til efterår, og også når vi nærmer os den søde juletid. Man kan selvfølgelig også variere sine bær, og derfor bruge f.eks brombær eller banan i stedet for blåbær. Jeg har desuden pyntet min bagte havregrød med friske blåbær. Dette kan man også variere til uendeligheder, så man lige præcis får sin bagte grød, som man vil have den.

Bagt havregrød med blåbær

Læs også gerne: Quinoa grød, Chiagrød med vanilje, Smoothiebowl med blåbær og Opskrift på sunde boller

Min datter har nu spist bagt havregrød hele den sidste uges tid, og fredag aften spiste hun en kæmpe portion bagt havregrød med en smule ekstra sirup på efter aftensmaden. Bagt grød kan altså også bruges som en slags dessert eller kage, og så er den endda mættende og fyldt med kostfibre fra de fiberrige havregryn.

Bagt havregrød med bær og nødder
 
Forfatter:
 
Ingredienser
  • 100g havregryn
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. vanilje
  • 1 knivspids salt
  • ½ tsk. ingefær
  • 1 tsk. kanel
  • 1 æg
  • 2 dl mælk
  • 50g frosne blåbær
  • 2 spsk. sirup/honning
  • 2 tsk. kokosolie
  • en lille håndfuld hasselnødder
  • en lille håndfuld græskarkerner
  • en lille håndfuld friske blåbær
Fremgangsmåde
  1. Bland havregryn, bagepulver, vanilje, salt, ingefær og kanel sammen i en skål.
  2. I en anden skål piskes æg med mælk, hvorefter blåbær, 1 spsk. sirup og 1 tsk. kokosolie tilsættes. Bland nu de tørre ingredienser med de våde.
  3. Smør et lille ildfast fad med resten af kokosolien, og hæld havregrøden i formen.
  4. Drys med hele nødder og kerner, og resten af siruppen.
  5. Bag havregrøden i ovnen i ca. 30min ved 180 graders varme.
  6. Tag grøden ud og server den med friske blåbær på toppen.