Livet som mor har fuldstændig og aldeles taget mig med storm. Jeg tænker ikke længere, og agerer ikke længere på samme måde, som jeg gjorde engang. Jeg er blevet alt det, som jeg troede jeg aldrig ville blive. Mit omdrejningspunkt er hende, og jeg går mere op i at forlænge hendes middagslure, end at sove selv – hvor paradoksalt det end lyder!
På trods af dette kan jeg til tider få tankerne: ”åh så sov dog”, ”jeg fodrer dig hver 2. Time døgnet rundt, må jeg ikke nok lige spise den her klapsammen mad over håndvasken”, eller ”hvor kunne det dog være dejligt at prøve at gå på toilettet alene for en gangs skyld”
Egentlig drejer det sig om, bare lige at kunne give slip i et par timer. Kun tænke på sig selv (kommer aldrig til at ske), og gøre lige hvad jeg har lyst til.

  
Der gik meget lang tid, før jeg overhovedet kunne overveje, at lade andre passe hende. Jeg brød mig slet ikke om tanken, og det gør jeg faktisk stadigvæk ikke. Jeg synes ærlig talt, at hun er for lille til at være væk fra sin mor og far. På trods af dette, blev min lille pige på 4 ½ måned passet for første gang i fredags. Noget jeg havde glædet mig utrolig meget til, fordi jeg for første gang kunne træde ud af symbiosen og være sammen med min kæreste alene. Og da dagen nærmede sig, havde jeg det faktisk bedre med situationen end forventet.

Det var et vennepar, der var så heldige at være barnepiger, og på trods af, at hun græd 2 timer ud af de 4, så gik det faktisk udmærket. Min veninde sagde da vi kom hjem, at hun havde sunget for hende uafbrudt, ligesom hun gør for nogle af de fastspændte patienter, som hun sidder fastvagt på psykiatrisk afdeling! 😀 – Ja, min lille pige er yderst stædig, og højt skrigende til tider, men hun er også mit hjertebarn.
Min kæreste og jeg havde den dejligste aften med middag på steakhouse, og ”Klovn” i biografen. – Jeg slap fuldstændig ansvaret, og selvom jeg ved, når hun siger ”grynt grynt” så er hun sulten, og ”grynt” så er hun træt, og til tider ”knur knur” når hun keder sig, så vidste jeg, at hun var i rigtig god behold, og nok skulle klare sig, selvom det kun er mig og hende, der snakker samme sprog.