Amerikanske pandekager  Bananpandekager
Amerikanske pandekager i alle dens afskygninger er min familie og jeg tilhænger af. Vi spiser nok amerikanske pandekager hver eneste søndag, og det er absolut en af ugens højdepunkger.

Pandekager lige meget om det er den franske eller amerikanske version, er nemlig vores favoritspise herhjemme, men med tiden er det de amerikanske pandekager med banan, der har taget første pladsen. De er en del mere bestandige, og kan derfor spises både som morgenmad og dessert. Denne udgave af amerikanske pandekager er med banan, men andre frugter eller bær kan også sagtens benyttes. Det vigtigste er bare, at dejen er meget tyk og luftig.

På billederne ovenfor er vist samme opskrift på amerikanske pandekager med banan. Forskellen er blot, at dem til højre er en smule større i omkreds, og samtidig har de forskellig topping øverst. Man kan netop toppe sine amerikanske pandekager med lige netop det man bedst kan lige. Og på den måde, bliver en brunch eller almindelig søndag morgen, til den bedste af slagsen. Jeg håber i vil kunne lide denne opskrift på de bedste amerikanske pandekager med banan.

Amerikanske bananpandekager

Læs også gerne: Amerikanske jule pandekagerBlåbærpandekagerSquash kage med vanilje og Hjemmebagt brownie

Amerikanske pandekager med banan
 
Forfatter:
 
Ingredienser
Til ca. 12 amerikanske bananpandekager
  • 2æg
  • 300g mel
  • 2 små bananer
  • 0,5L mælk
  • 2tsk. bagepuler
  • 1spsk. sukker (kan undlades)
  • knivspids salt
Fremgangsmåde
  1. Hak bananerne fint og pisk dem sammen med de øvrige ingredienser til dejen er ensformig og tyk. Steg pandekagerne på en varm pande, hvor du kun behøver at bruge smør til den første.
  2. Vurder evt efter den første pandekage hvorvidt dejen skal være tykkere eller tyndere og juster med mel eller mælk.
  3. Her er der også en god undskyldning for at spise den første pandekage for at "prøvesmage", inden du går videre med stablen.
  4. Rigtig god fornøjelse!