Julepandekager  Amerikanske julepandekager
Julepandekager til både dessert og morgenmad er noget af det bedste jeg ved.

Det er nærmest en familie tradition i vores lille hjem, at spise pandekager når kalenderen siger weekend. Ofte er det dog de amerikanske pandekager, hvor dejen er en del tykkere, som bliver lavet lørdag eller søndag formiddag hjemme hos os.
Imorges sov jeg helt til kl. 09.00 fordi min kære mand gik en lang tur med vores datter i barnevognen. Inden de nåede at komme hjem fra gåturen, havde jeg rørt en pandekagedej sammen, som var en del anderledes end den sædvanlige dej jeg laver. Da vi er i december måned, syntes jeg, at det var på sin ret, at eksperimentere med en juleversion af amerikanske pandekager, og mine julepandekager blev simpelthen så lækre. Min kæreste mente endda, at vi burde spise denne opskrift på amerikanske pandekager hele året rundt, og ikke bare i december måned.

Opskrift på amerikanske julepandekager

Læs også gerne: Brunkager – min mormors opskriftJuleboller med kanelVaniljekranse – den bedste opskrift og Gløgg

Selve dejen er som en almindelig dej, men der er tilføjet kanel, vaniljesukker og pærer. Hvis du ligger inde med æbler i din frugtskål, så er det også et perfekt match til julepandekager i stedet for pærer. Jeg serverede mine julepandekager med skyr, der var blandet sammen med sirup, og til sidst pyntede jeg af med hakkede nødder og tern af friske pærer. Jeg håber i kan lide mine amerikanske julepandekager lige så meget som jeg selv!

Amerikanske julepandekager
 
Forfatter:
 
Ingredienser
  • Til ca. 10 amerikanske julepandekager
  • 200g mel
  • 2tsk bagepulver
  • 1 spsk sukker
  • 2 tsk kanel
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1 moden pære skåret i små tern (ca. 90g)
  • 2dl mælk
  • 2æg
Fremgangsmåde
  1. Bland mel, bagepulver, vaniljesukker, sukker og kanel godt sammen i en stor skål.
  2. Tilsæt de våde ingredienser: mælk, æg og hakkede pære og pisk det sammen med et piskeris eller en elpisker.
  3. Bag pandekagerne uden fedtstof på en pande, og server dem lune sammen med årstiden frugter/bær, kanel, sirup og f.eks skyr. Velbekomme!