image

Jeg tænker sjældent over det. Jeg kan ikke forestille mig en anden verden, end den verden hvor jeg er mor. Det klæder mig at opfostre et andet væsen. Det klæder mit gåpåmod, mit ambitionsniveau, og mit til tider bekymrede sind. Alligevel kan det komme som et chok for de fleste, når jeg ved første møde, får nævnt min datter i en bisætning. Jeg plejer at gribe dem lige inden de falder ned af stolen med en kommentar som “jeg takkede nej tak til kanal 4, da programchefen for de unge mødre ringede”. Det plejer at løsne den lidt akavede stemning op, som bliver udløst ved chokket over mit moderskab.

Det hænder dog til tider, at det er mig, der står som den måbende og chokerede type, når jeg bliver tiltalt som alt andet end et voksent individ med en datter. Sådanne situationer ender jeg ofte i, når jeg rejser alene med min datter i toget. Her er jeg blevet henvendt til som storesøster til den lille pige, der sad på mit skød. De bliver dog først rigtig chokerede, når jeg knapper blusen ned, for at lægge min lillesøster til brystet. Men så plejer jeg at smile til dem og fortælle, at vi altid har været tætte i min familie.

Efterfølgende når den værste chokfase har lagt sig, så plejer det obligatoriske spørgsmål “hvor er faderen så henne nu” at blive stillet. Hvorefter jeg svarer noget ala “på læsesalen, på arbejde, eller på computeren med Netflix”

Måske er det ubegribeligt, at man kan være tættere på de 20 end de 25 år, når man vælger at berige sit liv med den største gave af dem alle, nemlig at få et barn, men det er nu engang tilfældet hjemme hos os.

Og hvis nogle skulle spørge, så elsker jeg at være (ung) mor! Du kan desuden læse “at være ung mor”, som er et andet blogindlæg,  om selvsamme emne.