Æggemuffins er næsten som en mellemting mellem en muffin og en god omelet. Det smager ihvertfald hamrende godt, og er en god og sund måde, at begynde dagen på. Jeg faktisk både mine æggemuffins til morgenmad, men også til frokost engang imellem i weekenderne, eller til min mands madpakke. Findes der noget bedre, end at have sådan en lille delikat (og sund) muffin med på arbejde.

Æggemuffins  Æggemuffins med spinat

Opskrift på æggemuffins med spinat

Jeg synes det er fantastisk at bruge ingredienser, der både passer til årstid og tradition. Og da det er påske, og kalenderen i dag skriver skærtorsdag, så måtte æg indgå som hovedingrediens i dagens madlavning.

Vi har stadig lille moster Asta på påskeferie, og da frokosten skulle passe til både store og små børn, så var æggemuffins et udemærket, sundt og velsmagende bud. Derudover elsker min lille 10 måneder gammel datter, at smaske sig mæt, i disse sunde æggemuffins med spinat. Egentlig kan man variere sine æggemuffins med alverdens fyld og gode sager. Derudover kan man selvfølgelig undvære bacon i sine muffins, men hvis det er ferie eller weekend, så synes jeg, at bacon giver noget til den ekstra weekendhygge.

Inspiration til sunde opskrifter: Grønne broccoliboller, Sprød linsesalat med æble og Vegetariske kikærtebøffer

Æggemuffins - sunde og velsmagende
 
Forfatter:
 
Ingredienser
  • 10 æg
  • ½ dl mælk
  • ½ rødløg
  • 1 tomat
  • 2 store håndfulde spinat
  • ½ bundt purløg
  • 150g bacon
  • 1 tsk. salt
  • 12 silikone muffinsforme
Fremgangsmåde
  1. Steg bacontern på en pande til det er sprødt.
  2. Pisk æg i en skål og tilsæt salt.
  3. Hak løg, tomat og purløg fint.
  4. Vask frisk spinat og tilsæt alle grøntsagerne (undtagen purløg), bacon og mælk til skålen med æg. Fyld æggemassen i muffinsforme, og drys med purløg på toppen.
  5. Bag æggene i ovnen ved 200grader i ca. 12-15min. Lad dem gerne stå og "falde sammen" i ca. 10min inden de serveres.

Æggemuffins med spinat  Æg

Æggemuffins – inspiration

Første gang jeg faldt over æggemuffins var på en blog, hvor der var lavet en skøn version af den smagfulde æggemufin. Hvis man vil lave sine muffins endnu mere proteinholdige, så kan man tilføre hytteost i stedet for mælk til sine muffins. Hytteost er generelt rigtig godt at bage med, og jeg bruger ofte netop denne ingredienser, når jeg for eksempel skal bage madtærter.

Skriv gerne i kommentarfeltet hvis i har gode variationer af jeres æggemuffins, eller andre gode måder, man kan bruge æg på til sin morgenmad og frokost.