Årets brøler

Jeg begynder indlægget med at fortælle at jeg mildest talt ikke har sovet i over 5 måneder. Den skarpe læser opdager, at det passer med alderen på min baby! Når man ikke får sovet, så gør man mærkelig ting i en sådan grad, at man ikke bare kun kan skylde skylden på “ammehjernen”. Jeg har lavet en liste over de allerværste ting, som min kæreste og jeg har gjort indenfor de sidste 5 måneder, hvor vi har lidt af søvnmangel. Første pladsen slår dog dem alle!

5-pladsen:
Vi har tonsvis af gange glemt, bleer til den lille, pung når vi skulle handle, eller aftaler med venner og familie.

4-pladsen:
Vi har flere gange glemt at slukke for strygejernet. Heldigvis er der en timer-funktion indbygget i jernet, som sørger for at det slukker.

3-pladsen:
Min kæreste glemte en dag, at give vores baby ble på. Det var dengang hun var lille, og sked 10 gange i døgnet, så vi opdagede hurtigt fejlen.

2-pladsen:
En dag hvor vi var på vej hjem til Sjælland for at besøge vores familier, glemmer vi vores kufferter i toget med computere, bøger, pung osv.

1-pladsen:
For nogle uger siden bestilte vi en rejse til Gran canaria. Og det var ikke bare en almindelig rejse for os. Da vi begge er studerende, var det en rejse vi længe havde sparet sammen til, og når vi nu endelig skulle afsted, så valgte vi at bestille et 5-stjernet hotel, for luksus skulle det være!
Forleden dag har vi nogle venner på besøg, og imens snakken går over kaffe og hjemmebag, så ringer min telefon. Jeg går ind i et andet værelse, hvor en mand fra Spies spørger i telefonen hvorfor vi ikke er tjekket ind på vores hotel. Jeg bliver helt klam, og skynder mig at tænde computeren for at finde vores kvittering på rejsen. Rigtig nok som spies-manden siger, så skulle vi sidde i Gran Canaria lige nu, og ikke til januar hvor jeg ellers troede, at jeg havde bestilt rejsen til. Spies-manden får så ondt af mig, at han siger, at de gerne vil give os pengene tilbage for morgenmaden, for den har vi jo alligevel ikke spist. Pyha, så smed jeg kun 12.000kr ud af vinduet – det er jo ingenting!
Da samtalen med Spies-manden er forbi, går jeg ind til min kæreste, som sidder sammen med alle gæsterne. Han spørger, hvad der er galt (man kunne nok godt se på mig, at jeg lige havde smidt 13.000kr ud af vinduet), men jeg sætter mit bedste pokeransigt på, og siger at der absolut intet er galt. Jeg mente ikke, at han skulle have “nyheden” af vide under de omstændigheder.
Heldigvis har min kæreste og jeg den holdning, at det “bare” er penge, og når vi gør noget dumt, så siger vi altid efterfølgende – “men der er ingen der er kommet til skade”. Vi valgte derfor at bryde ud i et kæmpe grineflip da gæsterne var gået, og jeg endelig gik til bekendelse.
..men puha hvor ville jeg gerne have været ud og rejse!


Det var her jeg skulle have ligget og slikket sol til januar,


..men pga. min brøler, så bliver det her min januar-realitet. Det er forresten fremtidige mig, der ihærdigt prøver at presse barnevognen fremad gennem snedyngerne.

7 kommentarer til “Årets brøler”

  1. Åååh nej, jeg både græder og griner. Det er mega øv med jeres ferie men fedt at i kan grine af det 🙂

    1. Maria Vestergaard

      Tak for dit grin og gråd Josie! 😀 haha..
      men ja, det er virkelig ærgerligt. Vi havde glædet os så meget! 🙁

  2. Øv altså det er godt nok en sur brøler, og undskyld jeg kom til at grine. Har virkelig dyb sympati med jer, specielt dig der kommer til at skubbe barnevognen i januars kulde og sne
    kærlig hilsen Rikke

  3. Det er bare sur røv ikke at komme på den ferie man længe har sparet op til. Men godt at I tog det med et smil (grin) trods alt. Haha! Så slem har min ammehjerne dog ikke været… 😂

    1. Maria Vestergaard

      Haha ja, det er snart ved at være så længe siden, at det nu kun er en god historie 😀 haha..

  4. Hej. Læste lige dit indlæg om hvordan jeres rejse gik i vasken, og øv øv for det. Når man mister så mange penge, fordi man rent ud sagt har hovedet under armen, ja det er ærgerligt, men der er ikke noget at gøre ved det andet end at sige pyt, og grine af det. Som den gang vi ved et uheld kom til lukke vores nye ( ret så dyre kattekilling ) inde på mit syværelse, hvor den åd en halv trådrulle, som kostede 12.500 kr at få ud igen, så sådan kan man hurtigt miste en ordentlig sjat penge. Vi grinte også af det, betalte dyrlægen, og lærte at lukke døren ind til syrummet ordentlig til. Tak for et fornøjelig smil, det var godt sådan en våd mandag. Kærligst Tina.

    1. Maria Vestergaard

      Tusind tak for din skønne kommentar Tina! 🙂
      Du har helt ret i, at der simpelthen ikke er andet at gøre, end at grine af sådanne hændelser. Og hvor var det da synd for jeres lille kattekilling, (og pengepung)! Godt det hele endte godt alligevel, og det nu er en god historie 🙂

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *