Mine fingre kribler for snart at få lov til, at åbne mine medicinske bøger og fordybe mig i mit studie, som virkelig er savnet! Da min barsel synger på absolut sidste vers, så må det være på sin ret, at dele dette “sjove” medicinske indlæg, med myter om sundhed og sygdomme.

image


 

C-vitaminer hjælper på forkølelse FALSK
Lige præcis denne myte hører og ser jeg flere gang hver uge, når jeg snakker med familiemedlemmer og venner, eller scroller gennem instagram, blogs og facebook. Hvor mange har ikke prøvet at lave citron/ingefær shots i de kolde vintertider? Faktisk køber jeg selv tit appelsiner i den “tro”, at det gavner min syge krop. Der er dog aldrig blevet dokumenteret en sammenhæng mellem C-vitaminer og bedring af en forkølelse, men ikke destomindre har det aldrig skadet nogen at spise frugt. Så fortsæt endelig med det, også når du er syg!

Alkohol forbrændes hurtigere hvis man motionerer eller drikker kaffe FALSK
Alkohol i alle former for spiritus forbrændes liniært med ca. 1 genstand pr. 1,5 time. Dvs du kan danse nok så meget, eller drikke nok så meget kaffe, når alkoholen først er i blodbanen, så tager det din lever 1,5time at forbrænde en genstand, lige meget hvad du foretager dig. Hvis du drikker to genstande vil det derfor tage 3 timer før du er ædru igen.

Man bliver syg af kulde FALSK
Den her myte er blevet overført fra generation til generation, og er nok den mest “etableret” myte i os alle sammen. Og selvom jeg godt ved, at det ikke er sandt, så kan jeg af og til godt skylde skylden på kulden, når jeg mærker kriller i halsen. Ikke desto mindre er det en virus eller en bakterie, som vi bliver syge af, og ikke kulden! Grunden til at vi dog ofte bliver syge om vinteren er, at vi på denne årstid ofte samles flere mennesker under et tag, hvor virus partikler nemt kan spredes fra en rask til et sygt menneske via luften.

Det giver kræft i hjernen at snakke i telefon FALSK
Jeg håber at denne myte snart bliver lagt i glemmebogen. Det siger sig selv, at hvis det virkelig var sandt, så burde vi se en stærkt stigende kurve af tilfælde af kræft i hjernen, med alt det vi har snakket i telefon de sidste 20 år. Dette er dog ikke tilfældet, og forskerne har aldrig fundet en sammenhæng mellem kræft og strålerne fra mobiltelefoner.

Dit hår vokser hurtigere hvis det bliver klippet FALSK
Man skal huske på, at det er fra hovedbunden at håret gror, dvs fra hår rødderne. Selve håret er dødt, og “mærker” derfor ikke, hvorvidt det bliver klippet eller ej.